To haver i Esbjerg

Lørdag den 23. september var vi ca. 19 medlemmer, som besøgte to haver i Esbjerg.

Henning Petersens og Jane Busk Helles have i Esbjerg, er en overvældende og anderledens have at besøge med særdeles mange træer, hvoraf mange både store og mindre vokser i baljer og potter. Der er rigtig mange fyrretræer, men også mange forskellige acer. Haven er flot indrammet af træhegn.

De mange fyrretræer er alle omhyggeligt formklippede. Variationen i Hennings arbejde med fyrretræerne ses også i form af flere meget smukke ældre bonsaitræer i et af havens mindre rum og forhavens forholdsvis lave fine beplantning klippet, så den bringer tankerne hen på azaleabeskæring i Japan. 

Haven rummer også et bassin med koi’er samt mange sten, der tog sig smukt ud i våd tilstand som følge af kraftig regn i starten af havebesøget. Granitsten som Henning selv både har tilhugget og ved bearbejdning givet smukke overflader.

Vi forlod haven i strålende sol beriget af Hennings engagerede og detaljerede beskrivelse af bl.a. hvordan han arbejder med træerne for at udnytte det enkelte træs potentiale og hvordan han i praksis klippede havens træer.

Efter havebesøg hos Henning og Jane tog vi videre til Frank Thorsgaard, som har en 40 år gammel have på 780 kvm med mange smukke planter. Hvilke planter som er Franks foretrukne er et svært spørgsmål at svare på, men han lægger vægt på planter, som giver en ro i haven, og som gør sig godt både sommer og vinter. En overdådig samling af planter, som kan udfordre en botanisk have til konkurrence. Her er de fleste eksotiske plantearter repræsenteret – fyr, buksbom, cypresser, ahorn og andre i forskellige afskygninger. Og alle planter er utroligt velplejede, selv om en enkelt er to er på vej ud.  Men det skal der også være plads til i en japansk inspireret have.

I drivhuset hviler en hel samling af kameliaer. Og de mindste planter samler kræfter der, inden de skal ud i naturen. Enkelte frøer bliver hentet så langt som i Nepal.

Flere steder hos Frank ser vi et ståltrådsnet anlagt i jorden mellem planter, sten og bregne. Volierenet bruger Frank som beskyttelse mod solsorte angreb.

Værten serverede varme og kolde drikkevarer, hvorefter kvitterede vi med en gave fra Næstved vinhandelseptember

Del siden på:
Scroll to top
Skip to content