Sidst på eftermiddagen, mandag den 9. oktober, lagde medlemmer af foreningen vejen forbi Tokai Centret i Vedbæk, til vores forløbigt sidste programsatte arrangement i denne sæson. Eftermiddagens og aftenens program bød dels på et foredrag om Sukiya Living, og dels på en rundvisning i Tokai Centrets smukke tehus som også ligger på grunden, omgivet af den japanske have med mange fine detaljer.

Vores vært og foredragsholder denne dag var Jakob Skyt Jensen, som til dagligt er direktør for Tokai Centrets europæiske afdeling. Jakob fortalte i en lille times tid om begrebet Sukiya Living og ordene blev suppleret af en række velvalgte billeder. På en levende og engageret måde gav Jakob os et indblik i, hvad Sukiya Living egentlig handler om, og vi fik en fin indføring i Sukiya-stilens historiske oprindelse, dens kulturelle kontekst, samt i nogle af de væsentligste karakteristika ved netop denne stil inden for arkitekturen.

Efter den formelle velkomst til arrangementet, startede Jakob foredraget med udgangspunkt i den japanske bolig og kom herigennem ind på tankerne bag ved det traditionelle byggeri i Japan. Vi hørte for eksempel om forskellene i datidens boligforhold, alt efter om man nu engang tilhørte bondestanden eller Samurai-standen i det gamle Japan, eller noget midt i mellem.

Som mange vil vide, har Japan altid været et meget hierarkisk og standsmæssigt opdelt samfund, hvilket afspejles i alt fra boligforhold henover normer, pligter og privilegier, som til alle tider har gennemsyret det japanske samfund. Der var skam forskel på folk og dette blev ikke mindst synliggjort i måden man byggede de japanske huse og boliger på. Man kunne ikke bare gøre hvad der passede en, der var såmænd regler for det hele og disse regler skulle overholdes.

I Japan er der ikke meget der er overladt til tilfældighederne, og måske forventeligt, fristes man til at sige, ligger der ofte en kombination af både praktiske overvejelser og dybsindige tanker bagved måden japanerne gør tingene på. Og som vi da også hørte under foredraget, så gælder dette selvfølgelig også, når vi taler om japanernes boligforhold og måden man indretter sig på indendøre.

Det er for så vidt heller ikke overraskende, at byggestilen har ændret sig gennem nogle af de vigtigste perioder i Japans kulturhistorie, og ikke mindst i løbet af Kamakura-perioden (1185-1333) og Muromachi-perioden (1336-1573), blev mange af byggestilene udformet og forfinet. Der findes endda optegnelser af, hvordan forholdene og byggestilene var helt tilbage under Heian-perioden (795-1185), hvilket vi også så illustrative billeder af.

I forståelsen af Sukiya-stilen bør man hæfte sig ved nogle af de karakteristika, der kommer til udtryk ved de traditionelle bygninger. Således er der en række regler forbundet hermed, såsom status og hierarki, tradition, og ikke mindst religiøs ideologi. Ganske som man vel nok ville forvente det af japanerne.

Efter foredraget samledes vi udenfor i haven, men inden vi skulle nærme os tehuset, lærte vi, hvordan man på behørig vis nærmer sig huset. Man går selvfølgelig på trædestenene langs den velanrettede sti igennem haven, for at kunne nærme sig huset fra en diagonal eller skæv vinkel. Som nogle sikkert ved, så angår Sukiya-stilen netop integrationen af hus og have, og handler ikke mindst om, at skabe nogle udsigtspunkter – både udefra og ind mod huset, såvel som indefra og ud mod haven – for at kunne nyde så mange af både husets og havens detaljer, så meget som muligt.

Vi fik oplyst, at tehuset er bygget i 1971, kun ét enkelt år efter at Tokai Centret i sin tid blev etableret i Vedbæk. Huset er bygget af japanske håndværkere, efter gamle japanske håndværkstraditioner, og med materialer, som blev hentet hjem fra Japan – en ganske imponerende bedrift!

Vi hørte om træsorter, der anvendes til forskellige formål i huset, samt om oppudsning af vægge til størrelsen på Tatami-måtter. Vi kom ind på terummets kaligrafi og selve teceremonien, foruden at vi selvfølgelig fik mulighed for at se både det store og det lille terum i huset, og det spartansk indrettede tekøkken.

Der var stor interesse fra medlemmerne, som spurgte ind til et væld af detaljer om Sukiya-stilen og der blev svaret velvilligt på spørgsmålene fra de mange spørgelystne medlemmer. Alle gik vist fra arrangementet beriget med et væld af informationer og interessante detaljer – ikke mindst fint bundet sammen og perspektiveret i forhold til medlemmernes særlige interesse for den japanske havekunst.

Vi videregiver her en anbefaling fra Jakob til en god læseoplevelse. Bogen ”In Praise of Shadows”, skrevet af den japanske skønlitterære forfatter Junichiro Tanizaki (1886-1965), giver et intimt nærbillede af aspekter ved japansk kunst og arkitektur, og fører på glimrende vis læseren ind i den japanske opfattelse af æstetik. Bogen anbefales til alle som kunne have interesse for at fordybe sig lidt mere i den japanske æstetik, kunst og arkitektur.

Og så lige til sidst, hvis nogle af vores medlemmer, som ikke havde mulighed for at være med ved arrangementet, skulle sidde og være i tvivl om, hvordan ordet ’Sukiya’ egentlig udtales, så kan vi her afslutningsvis afsløre, at det udtales ’Ski-ya’ (uden ’u’). Så hvis man husker at skrive sig dette bag øret, så er der god mulighed for at imponere sine japanske venner og bekendte næste gang man ses, og måske endda imponere med sin nyerhvervede viden om dette spændende emne.

Foreningen ønsker at sige en meget stor tak til Jakob og hans personale for et godt arrangement, for godt værtskab og for at berige vores medlemmer med indsigt og viden om Sukiya-stilen.