Fra Sukiya Living, No. 86, Mar/Apr 2012
Oversættelse: Per Andersen

De fleste forstår, at en snoet bæk er mere interessant end en lige. Men der er meget mere i det at lave et interessant vandløb. Til en start vil det hjælpe, hvis bredden af vandløbet varierer. Et vandløb med samme bredde er kedelig, mens forskellige bredder gør vandløbet mere interessant.

Skabelse af indsnævringer

Normalt vil de brede dele af bækken være flade og rolige, mens en hældning eller fald sker ved indsnævringer, hvor vandløbet snævrer ind mellem to volde. Dette naturlige layout resulterer i noget, der ligner en række småsøer forbundet af en bæk med vandfald. Ofte er småsøerne nyreformede, hvor vandet løber ind og ud i hver ende af formen.

Naturlige vandløb vasker løst jord væk under sit løb, men det er mere besværligt at flytte stenene. De indsnævringer man ser i naturlige vandløb findes der, hvor vandet ikke har kunnet vaske stenbredden væk. Dette naturlige mønster kan man også skabe i havebækken. Indsnævringerne i havebækken har ofte to store sten på hver side af bækken. Det ser bedst ud, hvis disse sten er ret store og ligger vandret.

Mellem de to store sten løber bækken hen over en smal stenkant. Det er langt bedre med smalle og mindre vandfald, og de er mere naturlige. Det gælder både højden og bredden af vandfaldet. Du bliver mere tilfreds, hvis du hælder mere til yndefuldhed og beskedenhed og konstruerer små vandfald (eller endog blot hvirvler) i stedet for store. Og placer aldrig et vandfald på den bredeste del af bækken. Det ser ikke naturligt ud. Vandfald bør placeret der, hvor bækken indsnævres.

Arbejd med landskabet

Havens udformning i nærheden af disse indsnævringer har stor betydning. Det ser godt ud, hvis jorden har en hældning ned mod indsnævringen, eller i det mindste hvis der er en hældning på ”ydersiden” af kurverne i vandløbet. Dette illustrerer effekten af bjerge eller bakker, der hælder ned mod de dale, som vandløbet løber igennem.

Haveejere lægger sjældent nok vægt på at skabe havens landskab før end de anlægger vandet i haven. De graver blot ud til vandet eller laver en rende. De professionelle vil lægge meget mere arbejde i at opbygge havens landskab. Den jord, der bliver gravet ud, ender ofte med at blive volde, som ligger ved siden af søen eller bækken. Det er sandsynligt, at der også er brug for ekstra jord (tilført), specielt hvis haven er flad i udgangspunktet.

Det er for resten en god ide og din bæk vil se bedre ud, hvis den ikke har et stort vandfald, der pludselig kommer ud af en klippevæg. Denne type af vandfald ses næsten aldrig i naturen og det ser kunstigt ud – som noget man ser i Las Vegas.

Bækkens udspring

Hvis du virkelig ønsker at gøre noget ud af det, er det bedre at få haven til at synes dyb i stedet for høj. Med andre ord, placer søen med vandløbets udspring væk fra huset, og lad bækken løbe stille mod dig med nogle få, beskedne vandfald, i stedet for et stort et. Lad være med at placere udspringet særlig højt, og hold det ude af synsfeltet fra huset. Det hjælper at skjule udspringet med stedsegrønne planter, som ikke taber deres blade om vinteren. Design som disse hjælper med at skabe følelsen, at dit vandløb kommer fra ”dybt inde i bjergene”. Det er en meget overbevisende effekt i stedet for det store, imponerende vandfald lige foran dig.

Det er godt at nævne, at udspring af vandløb aldrig bør kommer fra toppen af en vold. Hvis vandet kommer ud som ud af en vulkan, er det kunstigt og meget uheldigt. Men det er en meget almindelig fejl.

For at undgå dette vil den rutinerede gartner omkranse et vandfald med volde/bakker, der er noget højere end vandfaldets højde. Med andre ord, hvis der er et udspring og vandet falder 50 cm ned i bækken, vil man have bakker på mindst 1 meter, der omgiver udspringet på de tre sider.

Vandløb, der snor sig, ser mere naturlige ud, hvis man placerer store sten langs ydersiden af bredden, der hvor vandløbet ændrer retning. Dette er igen en spejling af det, som man ser i naturen, hvor vandløb løber igennem dale, der følger landskabets opbygning. I sidste ende afgøres formen af dalene i landskabets geologi. Det er derfor godt at involvere geologien i anlægget af vandløbet, og de store sten gør netop dette. De er – eller i det mindste ser det sådan ud – de geologiske elementer, der ”styrer” vandets vej.

At se og høre vandet

Det er vigtigt at kunne se vandløbet. For det bedste resultat skal vandløbet komme imod betragteren. Hvis vandløbet kommer imod en, kan man se vandfaldene, hældningerne og strømmen. Hvis vandløbet løber væk fra dig, vil det være meget sværere at se disse ting. Når man planlægger bækken, skal man huske, at vandfaldene ser bedre ud, når man ser dem nedefra.

Vandløbet bør være fladt med en flad bund hele vejen på tværs. Det gør det nemmere at se vandet løbe gennem bækken. Ideelt set skal vandløbet kun være 5 cm dybt hele vejen på tværs.

Problemet med en bæk, hvor bunden er rund og dybere i midten end i siderne, er at det gør vandets løb mindre synligt og gør det sværere at kontrollere vandlinjen. Resultatet kan blive, at der er sider, der er ”høje og tørre”. Dette er ikke godt. I stedet gør man vandløbet fladt, så vandet fordeler sig ligeligt hele vejen på tværs.

Man kan også høre vandløbet. Hvirvler er den nemmeste måde at skabe en klukkende og behagelig lyd fra vandet. Ofte kan man skabe hvirvler ved blot at placere nogle få tilfældige sten i vandløbet. Hvis man ønsker en mere tydelig lyd skal man placere nogle af disse sten tæt ved huset.

Lad være med at sænke dit vandløb ned i en rende. Hvis man gør det, kan man ikke se vandet. For at undgå dette skal vandets niveau være næsten lige så høj som de omgivende bredder. Vandfladen skal kun være 10-20 cm under toppen af kanterne – specielt på den side, hvor betragteren er.

Kanter

Alle ved, hvor vigtigt det er med overbevisende kanter. Lige som med kanter på søen, tager vandløbet sig bedst ud med kanter, der veksler mellem forskellige typer med den største del bestående af sten i det klassiske ”gogan” mønster (se faktaboks). Gogan-mønsteret er et mønster, der afveksler mellem højder og bredder af sten. For at være effektiv skal gogan-mønsteret også have nogle enkelte, ret store sten blandet med de almindelige sten. Vær forberedt på, at der skal bruges stenløftere el.lign. for at få de store sten på plads.

Næsten alle kantstenene bør have en fin, flad side på toppen – såkaldte tenba-sten. De skal helst ikke have for mange skarpe kanter og hjørner. Derfor er det bedst med naturligt formede sten, men bruger man stenbrud er det vigtigt at gemme de skarpeste kanter i jorden. Man kan også bearbejde de skarpeste kanter med værktøj, så de bliver mere afrundede. Det er vigtigt at lægge have fokus på dette og arbejde med det.

Hvis du planlægger en bro eller trædesten tværs over vandløbet, skal de placeres der, hvor vandløbet er snævert. At lave en bro der, hvor vandløbet er bredest, ser risikabelt ud. Samtidig skal broen være nede af vandløbet i forhold til en eventuel indsnævring af vandløbet, således at man ser ”op” på vandfaldet eller højdeændringen i vandet. Ser man vandfaldet ”ovenfra” er det som regel spildt arbejde.

Konklusioner

Denne artikel giver nogle gode råd til, hvordan man laver et naturligt vandløb i haven. Husk, at holdninger og smag er individuelt, men ved at følge rådene går man ikke helt galt i byen. Den bærende idé er at bruge principperne om irregularitet og geologi i haven. Målet må være at lave et naturligt udseende vandløb. Beskedenhed og ynde er gode egenskaber i den forbindelse, så undgå de store, iøjnefaldende effekter.