69.
Trædesten i den japanske have.
Af Jørgen Lund
I de japanske haver hvor der er anvendt trædesten, er der tale om en anden slags sten end dem der anvendes til at skabe landskaber med. Ofte er det sten, der er blevet kasseret af den ene eller anden grund.
Nogle japanske haver har slet ingen trædesten deriblandt, meditations haverne, der hvor man sidder på verandaen, og betragter haven uden at betræde den.
I de tidligste japanske haver kendte man ikke til trædesten, men de blev nærmest en fast bestanddel, da først temesterne havde taget dem for gode vare i deres haver, således af man kunne gå tørskoet gennem tehaven til tehuset. Tidligere anvendte man grusstier, der den dag i dag ses i mange af de større japanske haveanlæg.
Trædestenene er som så meget andet temesternes fortjeneste, det var dem der i 1500. tallet bragte trædestenene ind i tehaverne.
En af historierne fra dengang lyder sådan: da en vigtig Shogun var inviteret til teceremoni en sen eftermiddag, hvor det forinden havde regnet i flere dage, og haven var et pløreælte, hvilket man naturligvis ikke kunne byde en Shogun.
Så gode råd var dyre. Temesteren så ingen anden udvej end at anvende nogle kasserede sten fra en dynge i baghuset, og lægge dem så Shogunen kunne gå tørskoet til tehuset.
Det blev hurtigt noget andre temestre så fordelen af, og i dag ser man ikke en tehave uden at der anvendt trædesten. I starten anvendte man kun trædesten af ringe kvalitet, da de ofte var sten der var kasseret og blevet tilovers. Men dette har dog ændret sig til at blive lige så et eksklusiv element som de andre.
Trædestenene hører faktisk ikke til selve det at lave japansk havekunst hvor det gælder om at kopiere den japanske natur. Men de er alene anvendt og benyttet for at kunne gå rundt i haverne og få den fulde glæde af haven. i dag er det næsten umuligt at se en japansk have uden at der er anvendt en eller anden form for trædesten, med undtagelse af føromtalte meditationshaver.
Med tiden har trædestenene ændret karakter, fra at være simple og enkle sten, til at være virkelige eftertragtede objekter, der tilmed ofte kan være utroligt svære at finde, og ikke mindst at placeres.
Selv har jeg været på Øland og hente nogle trædesten til min ventebænk. Ved den gamle vindmølle ved Jordham ligger den oceaner af grålige ølandsbrud, der virkeligt bære præg af erosion, i disse sten er der ofte forekomster af forsteninger som trilobitter og blækspruttearme mm.
I dag inddeler man trædestenene i to forskellige hovedgrupper som er: – almindelige trædesten – trædesten med særlig funktion For at forklare forskellen helt enkelt, så ligger de almindelige trædesten mellem trædestenene med særlig funktion.
Måske er det nemmest at starte med at forklare hvad en trædesten med særlig funktion er. Det er en trædesten af betydelig større størrelse end den almindelige trædesten, denne trædesten kan ligeledes ligge en anelse højere, netop for at den der går ad trædestenene bliver gjort opmærksom på at her sker der noget nyt, en slags vejtavle i den japanske have.
Trædesten med særlig funktion placeres meget nøje i den japanske have der hvor der sker noget anderledes eller nyt i den japanske have. Følgende trædesten med særlig funktion kan man møde i en japansk have, som er af særlig karakter. – Indgangsstenen til haven – Stenen ved lågen – Indgangssten til huse – stenen før broen – Lygtetændingsstenen – Fordelertrædestenen – Mellemstenen, mellem land og vand – Stenen ved porten – Udsigtsstenen – Passanestenen
Bare for at nævne nogle af de almindeligste trædesten med særlig funktion, der kendetegnes ved at være lidt større og højere en de almindelige trædesten som der fyldes op med mellem dem. Derfor er det rigtigt vigtigt allerede på så tidligt et tidspunkt så muligt, at lave en tegning af sin have, således at man allerede der kan placere sine trædesten med særlig funktion. Derved blider der noget nemmere efterfølgende at placere de almindelige trædesten.
Trædestenenes placering afhænger altid af den øvrige haves udformning, som der skal tages stor højde for ikke at ødelægge, dersom trædestenene kun er anbragt for at kunne gå gennem haven. Alligevel bruges trædestenene som en slags vejviser i den japanske have, dersom haven jo ikke har et egentligt sprog.
Den japanske have har sit eget sprog via dens udseende og de signaler den udsender, så er det bare om vi som beskuere kan opfatte dette. I Japan er det tydeligt at der hvor der ikke er så meget at kigge på, der ligger trædestenene så de er meget nemme at gå på.
Men lige så snart der er et eller andet der er værd at beskue, så slår trædestensstien et sving eller ændre facon og retning netop for at vi skal ændre fokus. De almindelige trædesten kan ligge på mange forskellige måder.
Ofte taler man om en talkombinationsrække eks.vis. 2 – 2 – 2 – 2 eller 3 – 2 – 3 – 2 , disse tal angiver antallet af sten der ligger på linje, trædestenene kan også ligge på en helt lige linje eller ligge i en svag bueform, alt afhængige af trædestiens formål.
Trædestenenes form og stiens form, inddeles i tre formalitetsgrader. Disse
formalitetsgrader går igen i mange japanske gøremål. – Shin, der er det formelle, det lige – det rette, det firkantede, og menneskeskabte – Gyo, der er det semiformelle, som er Shin med afvigelser – So, der er det uformelle, som er Gyo med afvigelser. Hvordan anvender man lige det i den japanske have ?.
Man kan udlede af at når man ser i de japanske haver i Japan, så anvendes der Shin, når det er tæt på bygninger og vigtige steder i tempelområderne. Jo længere man bevæger sig bort fra disse steder, jo mere Gyo og So bliver der, både hvad stenene og måden de er lagt på.
Er man kommet langt ud i en japansk have, vil det se mærkeligt ud, hvis trædestenene lige pludseligt bliver helt firkantede, og menneskeskabte, for herude i naturen er det mest naturlige at anvende trædesten af kategorien So – de uformelle trædesten, og stien vil ligeledes ofte være So.
I tehaverne ses altid anvendt uformelle altså So, trædesten. Det vil virke unaturligt at placere menneskeskabte tilhuggede trædesten, der hvor man forsøger mest muligt at efterligne naturens egne former og farver.
Views: 3
Kontakt formand: formand@niwa.dk
Kontakt kasserer: kasserer@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Vest: aktivitetsgruppevest@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Øst: aktivitetsgruppeoest@niwa.dk
Copyright © Foreningen Japanske Haver
CVR: 32208789
Design: Hjemmesidesystemer.dk
