I det begyndende efterår besøgte foreningen den 25. september fire haver i Midtjylland. Efterhånden som tågen lettede åbenbaredes fire smukke og forskellige haver sig for de 30 deltagere.

Den første have var ikke en have – men mere en park! Jan og Joan i Galten har indrettet en stor del af en grund på omkring 6.500 m2 som en japansk inspireret have med 3 store søer, broer, tehus og formklippede træer og buske. Derudover prydes haven af mange tons sten, som Jan var heldig at få fingrene i til en god pris, da motorvejen blev udgravet i nærheden. Desværre først efter en del var anlagt, så det var en udfordring at få stenene på plads.

På trods af det store areal er det lykkedes at skabe en skøn vandringshave, der samtidig opleves intim ved hjælp af inddeling i rum og mange store planter, der skaber ”loft” over haven og adskillelser. Tæt ved huset er et område med formklippede træer og planter, og dette fungerer fint og er i tråd med princippet om, at haven tættere ved huset er mere stringent og ordnet.

Koierne er ikke udendørs i søen, men holdes i et indelukket bassin, da området er plaget af oddere. I denne have er der også i vid udstrækning anvendt græs til de åbne arealer, der strækker sig bagud til den store del af haven, der i dag fortsat er en park med en stor, central græsplæne. Mon de ekstra tusinder m2 bliver inddraget en dag til den japanske del? I så fald bliver det en af landets absolutte største vandringshaver.

Næste stop var hos Knud i Sejs/Svejbæk, der har en mindre grund helt ned til Julsø, der er en del af Gudenå-forløbet. En moderne villa går hånd i hånd med en japansk inspireret have holdt i stramme former – grænsende til en moderne japansk have. Her er de asymmetriske kurver udskiftet med lige linjer og rette vinkler, hvilket fungerede godt i denne sammenhæng.

Huset er omkranset af en terrasse, der giver god mulighed for at nyde både vandet og haven, og den giver en god sammenhæng og overgang mellem hus og have – som vi kalder for Sukiya Living. Derudover er der flere gode siddepladser ned til vandet.

På den anden side af vandet findes der mange store træer, der bidrager til oplevelsen af haven, og som næsten kan opfattes som ”lånt landskab”. Som om man havde en kæmpehave med en meget stor sø i midten!

Vi besøgte også Lisbeth Knudegaard i Sejs/Svejbæk. Det var ligeledes en mindre have, der i løbet af en kort periode er blevet forvandlet til en lille idyllisk japansk plet. Den lille have indbyder til detaljer, og der er i den grad kredset om rigtig mange og fine detaljer i haven. Her kan man gå på jagt efter små skønne ”scener”, som vi ofte kalder for ”Wabi-sabi”.

De centrale elementer er et vellykket vandløb, der munder ud i en sø lige op til terrassen. Det gjorde det til en fornøjelse at sidde der, hvor vi også nød vores frokost. En lille bro forbinder de to dele af haven.

En spændende idé ses ved hækken mellem forhaven og vejen. Her er lærkeplanterne blevet opstammet, så de flotte stammer og grene er komme til syne. Det giver også lys og luft til den lille forhave, der ellers nok ville føles indelukket. Samtidig giver det et fint syn fra vejen og ind i haven, så oplevelsen på denne måde deles med dem, der måtte komme forbi.

Den sidste have var Niels og Tove’s Den Japanske Have i Hammerum, der som tidligere besøgshave og nu bed-and-breakfast nok er mange bekendt. Men den er stadig en stor oplevelse – og den har i øvrigt været til inspiration for mange af foreningens medlemmer. Det ser ud til, at ejendommen kan gå hen og få en ny ejer, et ønske som værtsparret længe har haft. Vi ønsker Niels og Tove alt godt for fremtiden og takker for den store gæstfrihed foreningen altid er blevet mødt med i Hammerum.

Der skal lyde en stor tak til de forskellige haveejere, og ikke mindst Lisbeth Knudegaard, der havde gjort et meget stort arbejde for at gøre besøgene til den oplevelse, som det blev.

 

 

 

 

Del siden på: