Kennin-ji er det ældste zen tempel i Kyoto og er hovedtemplet for andre 70 sub-templer rundt om i Japan. Templet er grundlagt af præsten Eisai i år 1202 (1141-1215) og hører under Rinzai zen buddhismen.
Opfandt teceremonien
Eisai blev som ung mand sendt ud for at lære om buddhisme og fandt på sin vej også viden om te, som han derefter introducerede for sine landsmænd. Han siges at være den, der introducerede
opfandt teen og teceremonien til Japan.
Den enkle stenopsætning
Der er en smuk udstilling af billeder i templet, og et stort rum med tatami måtter på gulvet, så man kan sidde og betragte den skønne have med mosset og den enkle stenopsætning.
Denne have kaldes chôon-tei – frit oversat ”haven med lyden af tidevandet”.
Buddha med 2 zen munke
De 3 sten repræsenterer Buddha med 2 zen munke – en på hver side, og den anden sten i arrangementet repræsenterer en sten for siddende meditation.
Der er plantet mange ahorn træer, der giver haven et smukt udtryk fra alle vinkler.
Sandhaven
Sandhaven er stor og fantastisk smukt revet med rigtig gode sten-opsætninge,r og meget flot anlagt beplantning.
Tehu
Går man rundt om templet ude i selve haven, kommer man om til et smukt tehus, som er bygget af temesteren Sen no Rikyü i 1587 – til Toyotomi Hideyoshi.
Dette tempelområde er placeret midt i Kyoto og er absolut et besøg værd.
Der ligger også en del andre templer i samme område, men de er sjældent åbne for publikum.
Dog kan man være heldig (det har vi været), hvis man kommer i november, at se meget mere, da man i forbindelse med at japanerne fejrer Momiji (japansk ahorn i efterårsfarver) særåbner en del af haverne og templerne.
Sæt god tid af til fordybelse i denne smukke have, og glem ikke at tage sjælen med igen, når du går.
Kun for medlemmer
Views: 8
Kontakt formand: formand@niwa.dk
Kontakt kasserer: kasserer@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Vest: aktivitetsgruppevest@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Øst: aktivitetsgruppeoest@niwa.dk
Copyright © Foreningen Japanske Haver
CVR: 32208789
Design: Hjemmesidesystemer.dk