Japanske havedesignere har igennem mange hundrede år lært sig, hvordan man virkelig laver vandfald, så de ser naturlige og smukke ud. Det er det, vi først skal til at lære os nu, så fortvivl ikke, hvis der skal nogle forsøg til, japanerne har øvet sig meget længe. For at spare jer for hovedbrud og søvnløse nætter og ophobninger af sten uden den ønskede effekt, er her nogle tegninger af vandfald, som de kan se ud. På billederne ses, hvor enkelt og smukt disse vandfald er udført, og at grundprincipperne er de samme.
Det første man skal lægge mærke til er, at alle faldstenene (stenen/stenene vandet løber ud over) er vandrette, og at de er anbragt mellem 2 sten, der står op. Faldstenen kan godt bestå af flere mindre flade sten, sat sammen i en række.
Husk: Enkelthed frem for alt.
Det andet, man kan se er, at den ene af de to sidesten er væsentlig større end modparten, og kan anbringes på den side der passer bedst. Anbring aldrig to lige store sten overfor hinanden. Disse enkle regler gælder også, hvis man vil lave flere små fald oven på hinanden frem for et stort. Her ser det smukt ud, hvis et af disse småfald laver en drejning på ca. 30°. Husk også, at inde under faldstenen skal der bygges en klippevæg op, til at støtte faldstenen. Alle sten støbes sammen med cement. Der kan iblandes farve, for at opnå en bedre lighed med de valgte sten. Læg altid plastikdug i bunden af hele vandfaldet, inden du starter med opbygningen. Ved mindre vandfald er det en god ide at lave en prøve opstilling først.
En tredje detalje er, at neden for det sidste fald ligger der næsten altid en sten, karpehoved-stenen, der er med til at lave lyden på vandfaldet. Lyden justeres ved at dreje stenen mere eller mindre ind i selve strålen, for derved at forstærke eller svække “plasket”.
Af Erik Løfqvist
