Den “ordnede” uorden
Da verden blev skabt, i røg og damp, og bjergmassiverne blev skubbet rundt som var de “bolledej”, var der ingen menneskelig hjerne, der stod med en pegepind og viste, hvor bjergene, søerne, floderne og stenene skulle placeres i forhold til hinanden. Nej! Tingene ligger den dag i dag, som da de blev skabt, smukke og dejlige. Vi kalder det natur. Men kigger man nærmere efter, ligger det hele nærmest “hulter til bulter”.
Hvordan overfører man så denne naturlige uorden til vores haver? Det er her det bliver svært, for denne uorden kan vores hjerner slet ikke holde ud! Vi har jo lært, lige fra vi gik i skole, at skrive pænt og ordentligt, med lige stor afstand mellem ordene, rydde op på vores værelser, holde orden osv. Og nu skal vi så til at lære at lave “organiseret” rod. Ak ja!
Men der er heldigvis nogle nemme, små regler, der kan hjælpe lidt på vej: Først skal du have rigeligt med sten af forskellig størrelse til rådighed. Dernæst skal der laves plads til stenene på kanten søen rundt. Bruger du plastfolie, skal der lægges et eller to ekstra
lag folie under stenene, når du placerer dem, og ligeledes et ekstra lag fibertex under folien. Bredden på kanten skal variere, så der mange steder kan stå to måske tre sten uden på hinanden. Se fig. A.
Placering af sten
1) Anbring aldrig to ens udseende sten lige ved siden af hinanden (det kan forsvares i enkelte tilfælde, under planter og lignende).
2) Sæt stenene efter trekantsprincippet: en høj – en mellem – en lav, eller: en høj – en lav – en mellem. Prøv at variere så meget som muligt. Se fig. B.
For at den samme kombination ikke skal gentage sig hele søen rundt, anbringer man med passende mellemrum et stykke med små lave sten, som der kan plantes azaleaer eller anden kantbeplantning bag ved. Det er ideen med disse, at de med tiden kan hænge ud og skjule stenene helt. Fig B.
3) Læg aldrig alle stenene i en lang række lige efter hinanden. De kommer nemt til at minde om “perler på snor”. Læg i stedet stenene for og bagved hinanden i forskellige kombinationer. Det giver liv og variation i kanten. Sæt også sten inde på det tørre, lige bag de yderste sten, så de går ind i helheden. Fig C.
4) Hvis det er nødvendigt at lægge to sten ovenpå hinanden for at få dem til at nå op i den rigtige højde, skal kun den øverste sten ses oppe over vandniveauet. Fig D.
5) Det ser også meget aturligt ud, hvis man kan få anbragt en sten lidt ude i vandet udenfor søkanten. Det kan gøres ved at sætte flere sten sammen(eventuelt med cement), men her skal der være vand imellem kanten og den fritstående sten. Fig E.
6) Granitskærver er meget brugt til at dække folien med mellem de store sten, men pas på ikke at overdrive.Brug det kun som søkant på et lille stykke.
HUSK:
Det gælder om at lave søkanten så varieret som mulig. Der kan ikke laves for megen vartiation.
Af Erik Løfqvist
