Der er nogle helt klare regler, der skal overholdes når man begynder, at sætte sten ind i sin japanske have.
Opsætning af én sten er ganske enkel, det skal være en særlig udvalgt sten, gerne med et rustikt kantet udseende. Find den side af stenen der skal vende frem, find så stenens største diameter det sted, hvor stenen er bredest. Man kan f.eks. kalde det for bæltestedet, det skal være på linie med jordlinien eller jordoverfladen. Stenen stilles i et dertil gravet hul, og stilles stenen på højkant, skal den stå i total balance
uden at kæntre til nogen af siderne.
Kombinationen to sten, findes i et utal af variationer, der er ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Ens for alle opstillinger er, at stenene skal passe til hinanden, de skal selvfølgelig være af forskellig størrelse. Når stenene placeres er det vigtigt, at de udtrykker samhørighed og harmoni og i øvrigt passer sammen. Ved arbejde med flerstenskombinationer er det utroligt vigtigt en gang imellem at træde tilbage for at beskue og korrigere opsætningen. Selvtillid er godt, selvkontrol er bedre, når det gælder stenopsætning.
Tre stenkombinationen. Her begynder det for alvor at blive spændende, men også besværligt. Ved tre sten eller flere placeres stenene altid i trekanter. I japanske haver
benytter man asymmetriske trekanter, dvs. trekanter hvor ingen af siderne er lige lange, dette gælder naturligvis set forfra, men også set oppefra. Fire sten sammen bruges ikke.
Tegnet fire betyder død, og anvendes aldrig i en japansk have. Selv i husene er der opsat en 5. stolpe, der også betragtes som en hellig stolpe.
Ved 5 stens opsætning gælder de samme regler: sten fra samme brud, sten i samme farve og med en ensartet struktur. Der skal bruges 5 sten i forskellig størrelse, den færdige stenopsætning skal fremstå som en enkelhed, hvor alle sten er i skarp harmoni med hinanden. Her skal det lige siges, at der er ingen, der bliver verdensmester på et
weekend kursus, det er kun ved hårdt arbejde, at man kan tilnærme sig den opsætningsteknik, der bliver brugt i Japan. Kun ved gentagne gange at arbejde med sten, opnås der rutine i opsætning.
Vi må have størst mulig respekt for, hvad de gamle japanere har udført med menneskehænder og ikke tro, at vi kan eftergøre dem på en sommer. De er altså flere hundrede år foran os, men når man har tilegnet sig lidt baggrundsviden,
er det bare om at komme i gang jo før des bedre.
7 sten og jeg ved ikke hvor mange trekanter, nu begynder det at blive rigtigt besværligt. Her er der ingen ændring med hensyn til materialevalg, men der kræves endnu mere
omhyggelighed med at få placeret stenene, så de ikke ligner en trillebør, der er væltet. Her er det ekstra vigtigt at kontrollere sit arbejde jævnligt. Når der arbejdes med store sten skal de på plads første gang – og alligevel kender jeg ingen, der ikke har flyttet rundt med sine sten selv op til flere gange.
Når der plantes omkring en stenopsætning, gælder de asymmetriske trekanter stadig.
Af Jørgen Lund