Japanske haver

Hvad er en Japansk have?

Drømmen

Når vi melder os ind i foreningen Japansk inspirerede Haver, er det selvfølgelig interessen for at lave japansk have, der driver os.

Begejstring og fascination
Et eller andet har fået os til at standse op, skabt begejstring og fascination og måske har vi allerede forsøgt os med nogle japansk inspirerede elementer i vores have.

Det der ser så let ud…
Nu er det, at det svære begynder, for hvordan får vi drømmen om den japanske have til at realisere sig? Vi opdager, at det, der ser så let ud, faktisk er svært.

Konkrete anvisninger
Denne introduktion er lavet for at give dig en fornemmelse af, hvad det vil sige at lave en japansk have, samt give dig nogle konkrete anvisninger på, hvordan du kommer igang.

Hvad er en japansk have?

Det er svært at svare på, men du er ikke i tvivl, når du står i en japansk have.

1200 år gammel tradition
Den japanske have bygger på en mere end 1200 år gammel tradition, hvor der gennem tiden er udsprunget nogle klassiske havetyper som landskabshaven, zen-haven, te-haven, og gårdhaven. 

Havetyper
Havetyper, som ikke kun relaterer sig til historiske epoker, men også til forskellige funktioner. Selvom havetyperne afspejler den japanske historie, ideologi og æstetik, har den japanske have som begreb nogle klare fælles træk.

Værdsættes af alle
Den japanske have kan værdsættes af alle, men skal den forstås, må det ske ud fra en kulturel sammenhæng

Views: 169

Skip to content