Hegn til indramning indebærer uendelig mange muligheder, kun fantasien sætter grænser. Her vises nogle eksempler på mangfoldigheden af hegn i Japan, der forhåbentlig kan give inspiration.
Nogle hegn kan vel betegnes som unikke og meget særprægede, mens andre er varianter over kendte veletablerede hegnstyper. Nogle af hegnstyperne vil ofte også sættes i forbindelse med bestemte havetyper. Således er f.eks. Koetsu-hegnene tæt knyttede til tehaven, og i særdeleshed til Koetsu-tempelhaven, der også har givet navn til hegnet.
Fantastisk velproportionerede og elegante hegn findes – ikke uventet – f.eks. i form af Katsura-gaki rundt om kejserhaven Katsura Rikyu i Kyoto og Yotsume-gaki/fir-øje-hegn til adskillelse af dele inde i haven. Læg mærke til den usædvanlige afskæring af bambus- sidegrene.
Nogle væsentlige overvejelser i forbindelse med hegn til indramning:
★ Lad ikke alle sider i indramningen være lige, et buk eller en vinkel giver ofte ekstra muligheder og asymmetri, der påvirker helheden. Her vist i forbindelse med en port, men også ”knæk” på et ensartet hegn har stor effekt.
★ Er der behov for tæt hegn eller vil der, som f.eks. ved rumdeling af haven, snarere være behov for et åbent hegn med indsyn til at indramme en speciel del af haven.
★ Bryd hegnet ved at forskyde hegnet i dybden, således at der fra siden er en åbning, man kan gå igennem, men set forfra fremstår hegnet som sammenhængende.
★ Tillad variation i indramningen, flere hegnskonstruktioner og højder af hegn kan anvendes, uden at det fremkommer sammensat og rodet.
★ Levende træers stammer, der indgår i indramningen.
★ Indramning kan også være hegn i kombination med mur eller stenopbygning.
★ Indramning med forholdsvis åbent hegn af f.eks. bambus i kombination med stedsegrønne buske.
★ Bryd hegnet med et ekstra hegn parallelt bag ved en åbning i det forreste hegn, så man ikke kan gå lige igennem (og de onde ånder heller ikke kan komme ind). Dette benyttes ofte ved indgange og porte.
Ideer til konkrete konstruktioner af hegn er bl.a. omtalt i NIWA4/14 og NIWA4/11.
Tekst og foto: Annelise Larsen & Carlo Jensen
