En selvfølgelig ting i den japanske have
For mange er vand i form af en dam en selvfølgelig ting i den japanske have – om der skal gå fisk i dammen, kommer måske i anden række for nogle.
For andre er det netop ønsket om at have koi’er, japanske karper, som er udgangspunktet.
Den store beslutning
Præcist her ligger den store beslutning. Er det mit ønske nu eller senere at have koi’er, ja så har det konsekvenser for udførelsen af dammen.
Ansvaret for nogle levende skabninger
For vil du anskaffe dig koi’er, påtager du dig ansvaret for nogle levende skabninger, der kan give dig store glæder.
Bærer du dig ikke rigtigt ad fra starten, risikerer du imidlertid også mange sorger.
I det efterfølgende tages der udgangspunkt i, at man gerne vil have koi’er.
Planlægningsfase
Det er vigtigt at give sig god tid i den planlæggende fase, det vil senere spare en for tid og penge:
Den slags spørgsmål summer hurtigt rundt i hovedet, og kan måske gøre det hele lidt uoverskueligt, for man skal have taget stilling til det hele, før man sætter spaden i jorden.
Betragte dine koi’er uanset vejrliget
Placerer du dammen op til boligen, udestuen eller den overdækkede terrasse, kan du nyde dammen og betragte dine koi’er uanset vejrliget.
Samtidig kan du følge med i søens liv, og du har den bedste mulighed for at kontrollere, om der kommer ubudne gæster – dyr som mennesker.
Sikkerhedszone
Husk afstand til naboskel m.m. og at du skal kunne komme rundt om den færdige dam. En sikkerhedszone på 3 m kan være fornuftig, men husk der skal også være plads til den efterfølgende beplantning.
Beplantning
Bambus skal undgås i dammens nærhed, dens kraftige skud kan faktisk gennemtrænge bassindugen. Løvtræer betyder nedfaldne blade specielt om efteråret.
Om efteråret
Om efteråret kan et fuglenet hindre, at det værste bladfald havner i dammen. Kan du sikre læ til søen, er det en fordel, idet det vil mindske fordampningen.
Solens lys
Solens lys varmer dels vandet op, hvilket er ønskeligt efterår og forår, men om sommeren kan for megen direkte sollys give problemer med algerne.
Hovedreglen er, at ca. 2/3 af dammen bør have sollys.
Evt. alger må klares på anden vis f.eks. med UV-lys, såvidt det gælder grønalger.
Vandcirkulation
Generelt gælder det at sikre den bedst mulige vandcirkulation.
Jo mere cirkulær søen er, desto bedre cirkulation. Spændende kroge og blindgyder kan skabe stillestående vand, medmindre f.eks. et åløb kan sikre en vis vandudskiftning.
Aldrig for meget vand
Der kan aldrig blive for meget vand, lav gerne søen større og dybere end du først forestillede dig. En tommelfingerregel siger én koi pr. m³ vand, hvilket igen afhænger af kapaciteten af dit filter.
Små koi’er til store koi’er
Selvom koi’en af natur til en vis grad tilpasser sig omgivelserne, så bliver små koi’er til store koi’er.
Elektricitet
Til diverse pumper, uv-filtre m.m. skal der bruges strøm. Du skal tidligt i forløbet planlægge, hvor ledningerne skal graves ned, minimum 30 cm. samt overdækkes af en beskyttelsesplade.
Udvendige stikkontakter
Opsæt altid flere udvendige stikkontakter end du lige tror, du har brug for og husk: Lad en fagmand lave det elektriske arbejde, således at du ved, at sikkerhedsforskrifterne overholdes.
Kloak/dræn
Du kommer til tider til at skifte meget vand, men store regnskyl kan ligeledes betyde meget overskudsvand. Du skal derfor overveje, hvordan du kan komme af med vandet, f.eks. adgang til kloak. Husk at en pumpe har begrænset løftekapacitet.
Vand
Du skal have rimelig adgang til vand, både i forbindelse med vandskift, og ved efterfyldning ved almindelig fordampning. Har du ikke allerede en udvendig hane, bør du installere en sådan.
Views: 7
Kontakt formand: formand@niwa.dk
Kontakt kasserer: kasserer@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Vest: aktivitetsgruppevest@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Øst: aktivitetsgruppeoest@niwa.dk
Copyright © Foreningen Japanske Haver
CVR: 32208789
Design: Hjemmesidesystemer.dk