Inden den egentlige artikel om haven starter, er jeg nød til lige, at indskyde denne info.
Berlin har mere end 9000 kirsebærtræer, og det siges, at de blomstre de tre første uger i april, og blomstringen varer ca. 10 til 12 dage.
Dette er da værd at tage med hvis man alligevel skal til Berlin i april.
Kirsebærtræerne står der overalt, langs kanaler, på pladser og i parker, og er blevet til takket være en stor donation fra det Japanske folk.
Den Japanske tv station TV ASAHI blev så begejstret over murens fald i 1989, at den igangsatte en landsdækkende indsamling, der skulle udtrykke sympati for den tyske genforening, og samtidigt markere venskabet mellem Japan og Tyskland.
Der blev indsamlet mere end 140 millioner yen, eller ca. 1 million euro.
Takket være denne donation kunne der indkøbes 9000 unge kirsebærtræer, der i flere omgange blev fløjet fra Japan og til Berlin, og udplantet de kommende år.
Træerne blev plantet i Berlin og i delstaten Brandenburg.
Shumyo Masuno der er havedesigner, professor og Zen-præst, havde i 2001 påtaget sig opgaven, at realisere en japansk have i Berlin.
Haven åbnede i 2003, og er et hvilested til refleksion og fordybelse i den travle storby. Et tehus, en sø, et vandløb og en tørhave, og så alle de imponerende store sten.
En tur gennem denne have uden for Japan, overbeviste mig om vigtigheden af sådanne haver også uden for Japan.
En have der er anlagt af japanske gartnere, bygningerne i haven er ligeledes udført af japanske håndværkere, og udført i traditionel japansk byggestil, det vil sige uden brug af søm eller skruer.
En tur gennem porten der er med til, at sløre og gemme den japanske have. En vandretur af snoede stier, nobedaner af pigsten bringer en rundt i haven der ligger på et meget skrående areal. Det er først efter en tur rundt i havens yderkant, at man kommer til havens perle pavillonen ( chaya ).
Et fantastisk sted hvor der er rig mulighed for, at sidde afsondret fra hverdagens stress og jag og bare nyde det revne grus og de
kæmpemæssige sten. Vi havde et par venner med på turen, og deres første indskydelse var, Hvor er alle champignon puderne henne? dem kender de jo fra vores have.
Til det kunne jeg kun svare, at der er flere forskellige havetyper, og endnu flere måder at fortolke dem på. Ligeledes er der utallige måder, at vise sten, planter og vand respekt på, og her så vi bare en af dem.
I Gärten der Welt er der flere andre haver der er værd at besøge, nu hvor man alligevel er der, her kan der nævnes, kinesisk have, koreansk have, orientalsk have, kristen have, balinesisk have under opførelse i et tropehus, engelsk have, samt en kæmpe labyrint, så et par timer kan man hurtigt bruge.
Vores lille selskab syntes, at det var et fantastisk solskinsvejr, at se sådanne haver i, men jeg måtte bedrøve dem med, at jeg meget hellere ville have regnvejr.
Gärten der Welt
Eisenacher Str. 99
12685 Berlin
Hjemmeside: https://www.gaertenderwelt.de
Se hjemmesiden
Kun for medlemmer
Views: 12
Kontakt formand: formand@niwa.dk
Kontakt kasserer: kasserer@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Vest: aktivitetsgruppevest@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Øst: aktivitetsgruppeoest@niwa.dk
Copyright © Foreningen Japanske Haver
CVR: 32208789
Design: Hjemmesidesystemer.dk