Denver Botanic Gardens – Amerika

Denver, USA

Om haven

Denver Botanic Gardens omfatter mange forskelligartede haver, heriblandt den japanske have, Shofu-en, designet af landskabsarkitekten Koichi Kawana, en tehave med tehus og en Bonsai-pavillon.

Åbnet i 1979
Shofy-en og tehaven blev begge åbnet i 1979.
Shofu-en betyder “fyrretræernes og vindens have”, hvilket er meget rammende for haven, der rummer specielt bemærkelsesværdige lokale fyrretræer: Pinus Ponderosa.

Over 400 år gamle
Ca. 130 træer er helt ekstraordinært med speciel tilladelse fra US Forest Service hentet fra den nærliggende Roosevelt National Forest. På grund af det barske klima i bjergene, hvor træerne oprindelig har vokset, er træerne – flere af dem over 400 år gamle – ekstraordinært små. 

Under mere optimale forhold i lavere højde ville så gamle træer efter sigende have været mindst fire gange større.

Vokse i snoede former

Yderligere har området med stejle klipper, tung sne og kraftige vinde, fået træerne til naturligt at vokse i snoede former.

Omhyggelig klipning
Omhyggelig klipning er med til at fastholde den specielle karakter, i det noget mildere klima i Denver. Denver ligger dog også højt – byen lever op til tilnavnet “one mile high”.

Forme grene
I enkelte tilfælde har man tilsyneladende også valgt, at supplere med at forme nogle grene ved binding.

Japanske og nordamerikanske træer
Ud over Ponderosa fyrretræerne er der også andre typer af fyrretræer i haven, samt mange store både japanske og nordamerikanske træer.

Kontakt information

1007 York Street
Denver, Colorado 80206

Telefon: 720-865-3500
Email: info@botanicgardens.org

Hjemmeside: https://www.botanicgardens.org

Åbning

Se hjemmesiden

Videoer

Google map

Views: 2

Skip to content