De Vos Japanese Garden – Amerika

Frederik Meijer Gardens and Sculpture Park

Åbnede i 2015

I 2015 åbnede Richard og Helen De Vos Garden i Grand Rapids, Michigan, der er en stor japansk have designet af Hoichi Kurisu.

Hoichi Kurisu
Skilte i haven fremhæver, at Hoichi Kurisu design-intention var at skabe en tidssvarende og sensorisk oplevelse for de besøgende, og være nyskabende ved omhyggeligt, at inkludere moderne skulpturer i et traditionelt japanske havedesign. Tanken med skulpturer i haven indgår i hele konceptet for alle haverne i Meijer Sculpture Park. 

Skulpturer
Skulpturerne i den japanske have af internationale kunstnere indgår permanent i haven, ligesom konstruktioner og elementer traditionelle i den japanske have. Skulpturerne varierer ganske meget, to eksempler
er vist på fotos. Et andet eksempel er område med 13 natursten med tekster om natur/haver fra japansk litteratur.

32.000 m2

Det 32.000 m2 store japanske haveområde er udvalgt efter område med højdeforskelle, vand og rolige omgivelser.

De besøgende ledes
De besøgende ledes gennem en stor port, der hurtigt bringer tankerne hen på Japans særegne stil og brug af raffinerede naturmaterialer. Stien fører videre forbi en gårdhave og videre rundt om søer gennem forskelligartede grønne rum med nøje placerede sten og vækster. 

Havetyper og traditionelle konstruktioner
Havetyper og traditionelle konstruktioner / elementer, der passeres på vejen, omfatter bl.a.: moshave, bonsai-gård, vandfald, tør-have, pavillon på ø, tehave med port, ventebænk og tehus, udsigtsbakke, månebesigtigelsesplatform, zig-zag-bro med mulighed for at betragte koi’er. 

Sæsonforskelle og farve i haven
Som i andre japanske haver er der også her fokus på væksternes betydning
for at skabe sæsonforskelle og farve i haven. Der er både vækster hjemhørende i Japan og i tempererede klimazoner i Nordamerika – alle beskæres i henhold til japanske principper.

Tehuset

Nogle bemærkninger om tehuset skal med. Tehuset er et fint eksempel på sukiya-konstruktion, udstråler raffinement og rustik elegance både ude og inde. Det er bygget i Japan og derefter gen-samlet i Grand Rapids.

Muren om tør-haven
Læg fx også mærke til muren om tør-haven, der forneden har en flot stenkant, der giver associationer til bjergtinder.

Seværdig i maj 2018
Den japanske have fremstod allerede meget seværdig i maj 2018, da jeg besøgte haven og som fotos stammer fra. Flere års vækst må yderligere forventes at optimere bl.a. nogle af stenpartierne i en have, hvor det er tydeligt at også beskæring og vedligehold prioriteres højt.

Stor satsning

Interessant med en stor satsning med nylig etablering af en japansk have på basis af ekstraordinære tanker og med ekstraordinære detaljer.

Moderne skulpturer
Også interessant med inkorporeringen af moderne skulpturer, der giver anledning til refleksion og faktisk ikke virker forstyrrende. Dette kan formentlig tilskrives det gennemtænkte design med omhyggelig placering af kunstværkerne, og tilpasning til skala, der gør at man føler sig vel tilpas i haven og turen i haven bliver en afslappende oplevelse.

Ligesom jeg tidligere har skrevet om Portland Japanese Garden – intet synes at være tilfældigt.

Kontakt information

1000 East Beltline Avenue NE
Grand Rapids, MI 49525
Amerika

Telefon: (888) 957-1580
Telefon: 616-957-1580

E-mail: hello@meijergardens.org

Hjemmeside: https://www.meijergardens.org/gardens/japanese-garden

Åbning

Haven er åben daglig og det indre af tehuset er åbent for besøgende en eftermiddag fem søndage om året.

Mere om

Hoichi Kurisu

Kun for medlemmer

Niwa 2022 nr. 3

Kun for medlemmer

Billeder

Videoer

Google map

Views: 3

Skip to content