Cinnobersvampen (Tubercularia vulgaris) er en rådsvamp, der angriber døde grene. Svampen omsætter det døde ved til en plantegift, der, hvis det ikke fjernes, søger op og angriber hele grenen, der derved dør.
Ikke nogen kemiske bekæmpelsesmidler
Der findes ikke nogen kemiske bekæmpelsesmidler mod cinnobersvamp. I princippet kan alle træagtige planter angribes, men specielt arter med sukkerholdigt ved er udsatte, hvorfor ahorntræerne rammes. Det er derfor, vi ofte ser de brune grene på vores ahorn, som er døde.
Læs mere om svampen på internettet
hvis du også vil vide, hvilke andre træer der angribes. Cinnobersvampen angriber ofte de små døde grene, der sidder i midten på ahornskuddet. Den kan brækkes af med fingrene, men sørg for at bortskaffe de angrebne grene, da de smitter.
Er angrebet trængt ind på selve grenen, skal hele grenen ofte skæres af, således, at man kommer foran svampeangrebet.
Hold det nede med en brænder
Hvis det ikke gøres, trænger cinnobersvampen længere ind i træet. Ser man cinnobersvamp på selve træets stamme, er det vores erfaring, at man kan holde det nede med en brænder. Har man en lille brænder i køkkenet (til sin créme brulée), er den formidabel.
Man kan på kort tid brænde cinnobersvampens sporer væk. Det gør dog, at man skal holde godt øje og gentage processen, da den ofte vil dukke op igen.
Hvis man sørger for at holde cinnobersvampen i ave, kan træet godt leve videre i mange år, det er også det, vi har erfaret. Et tjek for cinnobersvamp er ikke kun en vinterting, da svampen også er aktiv resten af året. Specielt ved de lune temperaturer, kan det gå hurtigt.
Views: 16
Kontakt formand: formand@niwa.dk
Kontakt kasserer: kasserer@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Vest: aktivitetsgruppevest@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Øst: aktivitetsgruppeoest@niwa.dk
Copyright © Foreningen Japanske Haver
CVR: 32208789
Design: Hjemmesidesystemer.dk