Cinnober svamp i ahorn

Titel undertekst

Cinnober svamp i ahorn
Af Jeanett Correll

Vi kan igen og igen konstatere, at det fugtige vejr har nogle store konsekvenser for vores ahorn træer, som vi skal tage hånd om. Cinnober Svampen trives i dette fugtige og lune vejr, så på med have tøjet og ud på rundtur i din have, så du får taget aktion på situationen, hvis du ser
cinnobersvampen.


Hvad er cinnobersvamp?
(Foto 1) Cinnober Svamp

Cinnobersvampen (Tubercularia vulgaris) er en rådsvamp, der angriber døde grene. Svampen omsætter det døde ved til en plantegift, der, hvis det ikke fjernes, søger op og angriber hele grenen, der derved dør. Der findes ikke nogen kemiske bekæmpelsesmidler mod cinnobersvamp.


I princippet kan alle træagtige planter angribes, men specielt arter med sukkerholdigt ved er udsatte, hvorfor ahorntræerne rammes. Derfor ser vi ofte de brune grene på vores ahorn, som er døde. Læs mere om svampen på internettet, hvis du også vil vide, hvilke andre træer der angribes.


Cinnobersvampen angriber ofte de små døde grene, der sidder i midten på ahorn skuddet. Den kan brækkes af med fingrene, men sørg for at bortskaffe de angrebne grene, da de smitter. Er angrebet trængt ind på selve grenen, skal hele grenen ofte skæres af, således at man kommer foran svampeangrebet.

 Hvis det ikke gøres, trænger cinnobersvampen længere ind i træet. Ser
man cinnobersvamp på selve træets stamme, er det vores erfaring, at man kan holde det nede med en brænder.

Har man en lille brænder i køkkenet (til sin crème brulée), er den formidabel. Man kan på kort tid brænde cinnober svampens sporer væk. Det gør dog, at man skal holde godt øje og gentage processen, da den ofte vil dukke op igen. Hvis man sørger for at holde cinnobersvampen i ave, kan træet godt leve videre i mange år, det er også det, vi har erfaret. 

Et tjek for cinnobersvamp er ikke kun en vinterting, da svampen også er aktiv resten af året. Specielt ved de lune temperaturer, kan det gå hurtigt. Pilehegn og cinnobersvamp Vi har observeret, at pilehegn ofte kan være angrebet af cinnobersvamp. 

Når pilekvistene i hegnet begynder at tørre og forgå, sker den samme proces som på ahorn: svampen forsøger at omdanne og omsætte det rådne ved som en del af naturens gang.

(Foto 2) Skjoldlus i ahorn
Skjoldlus
Pletter på ahorn behøver ikke altid at være cinnobersvamp. Billedet viser en anden hyppigt forekommende angreb , der skyldes skjoldlus i træet. 

Mens disse ikke får træet til at gå ud, er de dog ikke så nemme at slippe af med. Når æggene er klækket, kan insekterne forsøges behandlet med midler mod bladlus. 

Og ellers må man børste/skrubbe skjoldene af grenene, selv om det skal foregå forsigtigt. Det vil have en synlig effekt, men der er desværre en god sandsynlighed for, at skjoldlusene kommer igen.

Hoved afsnitsoverskrift

Txt

Afsnitsoverskrift
Txt

Under afsnitsoverskrift

Txt

Afsnitsoverskrift
Txt

Artikler

Niwaer

Billeder

Videoer

Views: 8

Skip to content