Blomster i den japanske have

NIWA 2016 NR. 3 

Et farveorgie hører ikke hjemme i den traditionelle japanske have, mangfoldighed i nuancer er forbeholdt farven grøn og brune toner på træernes bark. F.eks. vil flere træer med rødt løv også afvige fra det traditionelle valg af træer til den japanske have, et enkelt f.eks. ahorn med rødt løv hele året kan dog forekomme.

Til gengæld er det meget givende, at der næsten hele året rundt er en bestemt type buske eller træer, der markerer sig. På nogle tidspunkter, f.eks. i begyndelsen af maj er der nogle år mange skud og blomster, der viser deres farvepragt på samme tid. Da er det en overvejelse at prioritere, f.eks. om det er kvædebuskene, mahoniabregnens gule kraftigt duftende blomster, nye skud på pieris buskene eller magnoliens eller cameliaens blomster, der skal  præge haven sammen med de nyudsprungne træer.

B2: Nye røde skud på piens buskene

Også ganske væsentligt – om end næppe i konkurrence med andre vækster – er bregnerne, der på herligste vis ruller sig ud.

Det er bevidst at kirsebærblomster og blommeblomster ikke nævnes, da disse træer typisk ikke indgår i den centrale japanske have, men i specielle områder tilegnet disse træer. 

B3: Kirsebærtræer uden for hegnet, der omkranser den japanske del.

I mange traditionelle japanske haver er der speciel fejring af disse træers blomstring og det kan være helt fantastisk at gå blandt nyudsprungne træer, velvidende at det i sædvanlige år er en oplevelse i kun få dage. Det kan være en ekstraordinær oplevelse at komme til blommetræslunden en fugtig aften, hvor blomsterne kun kan ses, hvis der er speciel belysning – og det er duften, der imponerer/beruser.

Variationen i grønne farver i den japanske have er et kapitel helt for sig og selvsagt væsentligt at tage i betragtning. Også variationen mellem blanke blade (f.eks. camelia, kirsebærlaurbær, kalmia) og nåle eller blade med struktur, der fremstår mere matte kan betyde meget. På en regnvejrsdag kommer også den gule farve i det våde bambushegn tydeligt frem. Også den stedsegrønne aucuba japonlca variegata, der måske ved første kig ikke fremstår så ekstraordinær og snarere for gulplettet, blev for os en busk, der kan skabe liv selv i skygge og på pladser med begrænsede vækstbetingelser for mange andre planter.

B4: Aucuba japónica variegate

Ud fra væksterne i vor have er det fint med kejserbuskens og troldnøddens tidlig blomster, efterfulgt af mahoniebregnen, røde piens-skud, kvædernes blomster, lyse skimmia-blomster og røde camelia-blomster. Hvis den japanske have indeholder et mindre kontrolleret afsnit, kan det vel også være ok, at nogle violer blander sig i bundækket i foråret.

B5: Mahoniebregneblomster

De få dage, hvor de ofte rødlige frø på ahorntræerne er tydeligere end de spirende grønne blade, kan også være et højdepunkt, især hvis det opleves i solskin.
Azalea blomstrer og form fastholdes Om vi er heldige på grund af havens beliggenhed eller det er mere generelt gældende, er el spørgsmål, men vi nyder at blomsterne på vore azalea de fleste år er ved at være afblomstrede før de fine orang blomster kommer frem på Nakaharae rhododendronbuskene.

Det kan nævnes, at for en smukt blomstrende busi som azalea er formen mere afgørende end farvepragten, ofte klippes blomstrende busk for at bevare formen.

B6: Lavtvoksende Nakaharae rhododendron

Tidlig sommer er også mindre grupper af iris-blomster en fin oplevelse.

B7: Gruppe af Irisplanter

Yderligere enkeltplanter og -træer, der i høj grad medvirker og har betydning på årets gang i vor japanske have, er: Blåregn, kalmia, pagodebusk, japansk græs og tudselilje. De to sidstnævnte har bl.a. kunnet skaffes hos Jagro i Bregnerød.

Om efteråret er der næppe noget, der overskygger efterårsfarverne på acer palmatum, hjerte- og ginkotræerne, men alligevel giver diverse græsser og benved-frugter en fin ekstra oplevelse. Hos os mangler endnu den gule farfugium japonicum – november blomsten – der i haver i Japan er et eksempel på en tydelig indikation af årstid.

Som omtalt i begyndelsen er det herligt, hvis det lykkes (de fleste år) at have blomstring, der følger efter hinanden uden at overlappe for meget, så det på forskellige tidspunkter bliver forskellige dele af bevoksningen og haven, der kommer i fokus.

For personer som os, der også har interesse for japansk te-ceremoni og som derfor behøver blomster til brug i te-rummet (chabana), har vi i et specielt område i forhaven begyndt med camelia til afklip, juleroser, eng-blomster og snerler, men det er en historie for sig. Det lykkes til en vis grad at have de samme blomster som i Japan, dog er det specielt udfordrende, at blomsterne her kommer betydeligt senere end det sædvanlige tidspunkt i det centrale Japan. F.eks. klarer vi ikke at have cameliablomster i haven i december/januar.

Nogle besøgende i vor have på en sommerdag har med sorg i stemmen oplyst, at der ikke var mange blomster. Ja, vor japanske have lever ikke op til farvepragten fra diverse sommerblomster eller et rhododendron-bed med bevidst valg af buske med blomster i mange forskellige farver – smag og behag – men det er unægtelig fint, når vi året rundt har det fredfyldte syn kun ændret af få planters variation på afgrænsede tidspunkter af året.

B8: ”Novemberblomsten” farfugium japonicum