Husk at udvise stor respekt for dit haveværktøj.
Kravl ikke op ad en stige for at beskære, med en saks eller sav i hånden.
Sæt værktøjet i bæltet, eller læg det først i en kurv oppe på stigen, og læg det atter fra dig inden du går ned af stigen.
Husk af rense (evt. rodalon, klorin eller husholdningsprit), og smøre (olie) dit værktøj efter brug.
Husk især at gøre dit værktøj rent inden du klipper / beskærer i japansk ahorn, da de kan være meget sarte over for svampesygdomme mm.
I princippet fungerer den som en hæksaks. Den har et lige skær og er god til store flader – fx store puder på træer, buksbom, ilex og azaleaer.
Er smedet efter japanske forskrifter, og er derfor af meget høj kvalitet. Der medfølger læderhylster.
Ud over formklippede planter, kan denne saks selvfølgelig også anvendes til klipning af hæk – og ved store hække kan man endda gå over til elektriske hæksakse.
Det er vigtigt, at håndtagene er væsentlig længere end bladene for at få den rette overførsel af kraft til bladene og for at give en god balance ved beskæring.
Det kan kræve lidt tilvænning med lange håndtag, men det betaler sig i længden.
Saksen bruges primært til at beskære de tyndere grene og løvet, men tykkere grene kræver andre værktøjer.
En konkav tang kan klippe grene op til 2 cm tykkelse.
På grund af næbbets udformning, bliver snittet lidt konisk og helt rent. Bruges i mindre udgave som bonsaiværktøj.
Som ved de andre typer af værktøj, det kan betale sig at gå efter god kvalitet.
Det gælder tangens skarphed, og vær også opmærksom på, at tangens to blade går helt og lige sammen.
Bruges kun med én hånd. Fjedermekanismen giver saksen en god styring.
Er meget velegnet til pudeklip, herunder mindre puder og til kugler. Er vægtmæssigt let.
Klipper flot og rent. Det er vigtigt, at denne saks kun anvendes til løv og meget tynde grene. At forsøge at klippe tykkere grene med den vil ødelække den efter nogen tid.
Vær opmærksom på, om saksens blade kan strammes op, når og hvis saksen bliver løs.
Beskærersaksen er den japanske udgave af Felco-saksen, der er et af de vigtigste værktøjer til beskæring.
En god saks at have med ved almindelig havesoignering. Er smedet så næbbet er stærkt men ikke for tykt, så man kan komme rigtigt til ved klipningen.
Saksen kan klippe grene op til en fingers tykkelse (afhængig af størrelse af saks), og den efterlader et rent snit, så planten heler hurtigt.
Bemærk, hvordan låsemekanismen er – nogle er nemmere end andre, og nogle kan godt klemme en finger, når man forsøger at låse den med én hånd.
En saks der også er god til havesoignering.
Kan med sit spidse næb komme til alle steder, hvor der er kroge og bøjninger.
Det er en saks med skarpe blade, men man skal ikke bruge den på tykkere grene eller tråd, da dette kan ødelække saksen.
Nogle udgaver kommer med forskellige, udskiftelige fjedre, så man kan indrette den med det fjedretryk, der passer til arbejde.
En sav, der skærer på tilbagetrækket, hvilket giver et flottere snit.
Saven er meget let at styre. Hurtig og effektiv at arbejde med. Den er god til at beskære mindre træer med.
Den findes med et buet blad og med et lige blad (som vist på billedet). Bemærk, hvordan håndtaget er udformet, så man har et fast greb om saven, fx når man står på en stige.
Husk at lade saven gøre arbejdet og ikke dine muskler. På nogle udgaver kan man udskifte savbladet.
Af mange japanere betegnet som beskærersaks nr. 1.
Gedigen og stærk saks, der er brugbar til mange ting, stort som småt.
Der medfølger hylster til saksen, samt spænde så den kan sættes i bæltet.
Anvendes også til bonsai. Det er en meget fin og let saks, der kun skal bruges til de fi neste blade og beskæringer.
Views: 4
Kontakt formand: formand@niwa.dk
Kontakt kasserer: kasserer@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Vest: aktivitetsgruppevest@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Øst: aktivitetsgruppeoest@niwa.dk
Copyright © Foreningen Japanske Haver
CVR: 32208789
Design: Hjemmesidesystemer.dk