Beskæring af planter

Beskæring og udvikling af planter

Uforanderlighed igennem tiden

Planterne i den japanske have beskæres ofte flere gange om året. Klipningen af stedsegrønne planter i den samme stramme form hele året markerer sammen med fx stenene havens uforanderlighed igennem tiden. Omvendt markerer de løvfældende planter livets foranderlighed og de skiftende årstider.

Stjæler et stykke natur
Japanerne er nok det folk, der er dygtigst ud i beskæringens kunst. 
For japanerne er filosofien blandt andet, at man “stjæler et stykke natur”, som man sætter ind i haven. Vi laver kopier af gamle træer fra naturen. Den vindblæste fyr ude på Vestkysten, de krogede egetræer på heden, osv.

Forskellige planter reagerer forskelligt

Ikke en gang årligt
Beskæring i en japansk have er ikke at sammenligne med beskæring i en almindelig villahave, der ofte foretages en gang årligt for at give lys og luft.

Hele året rundt
Beskæring i en japansk have foregår næsten hele året rundt, og kræver en stor viden og indsigt i de enkelte planters måde at vokse på, samt hvornår det er bedst at klippe dem. 

Nogle af principperne
Mange synes, at beskæring og klipning af den japanske have er svært, og det kan det også være. Emnet er derfor meget stort, og vi kan i dette kapitel kun videregive nogle af principperne. 

Et spørgsmål om erfaring

At lære at klippe og forme planter er i lige så høj grad et spørgsmål om erfaring, og man skal derfor søge viden og prøve sig frem og på den måde lære, hvordan de forskellige planter reagerer.

Mange års træning
Det er også sådan, at japanske gartnere lærer det gennem mange års træning. I Japan vil personer, der ønsker at være gartnere, komme med som føl gennem flere år og lære af deres mestre.

Så gå hen til det
Vil du lære noget om fyrretræet, så gå hen til det – sådan lyder et gammelt japansk ordsprog, som passer på alle livets forhold. Så hvis man vil lære noget, så må man nærme sig det, man gerne vil lære noget om.

Views: 13

Skip to content