Haverne ved kunstmuseet omfatter den store tørre landskabshave, moshave, have med dam, have med skærver og fyrretræer og tehave med tehus.
Den tørre landskabshave er tænkt som et levende stemningsgivende maleri, der skifter med årstiderne. Som en vandringshave, selv uden at man går rundt i haven, der betragtes inde fra museet gennem store ruder. Smukke panoramaer varierer med vinklen haven ses fra.
Ikke kun den tørre landskabshave er helt unik. Alle haverne er ekstraordinære og meget velholdte og synes gennemtænkt i mindste detalje. F.eks. er der i tehaven partier med kulstykker i mosdække, bevidst placeret som et smukt tiltag samt for at overraske den besøgende og bibringe en ekstraordinær stemning.
Der er rigtig meget inspiration at hente både i form af perspektiver, lånt landskab og i form af udsøgte elementer, kompositioner og detaljer.
For den haveinteresserede er besøg i haverne ved Adachi kunstmuseet næsten en nødvendighed og bestemt rejsen til Honshu’s nordkyst værd. Ikke nogen tilfældighed at listen fra Sukiya Living, der rangerer haver i Japan, hvert år siden 2003 har haft Adachi som nr. 1.
Haverne er designede ved samarbejde mellem grundlæggeren af museet og haverne Zenko Adachi og Kinsaku Nakane.
Besøget i Yasugi kan hensigtsmæssigt kombineres med besøg i vandringshaven Yuushi en og byen Matsue.
320 Furukawa-cho, Yasugi, Shimane, 692-0064, JAPAN
Tel.(+81)0854-28-7111
Fax.(+81)0854-28-6733
Se mere på: https://www.adachi-museum.or.jp/en/archives/diary
Kun for medlemmer
Views: 8
Kontakt formand: formand@niwa.dk
Kontakt kasserer: kasserer@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Vest: aktivitetsgruppevest@niwa.dk
Aktivitetsgruppe Øst: aktivitetsgruppeoest@niwa.dk
Copyright © Foreningen Japanske Haver
CVR: 32208789
Design: Hjemmesidesystemer.dk