En sensommeraften i et diset vejr (lidt tung dis godt nok!) var vi en gruppe på besøg hos Poul Petersen på Overdam Planteskole. Det blev et inspirerende besøg, hvor Poul engageret fortalte om sit store og mangeårige arbejde med udvikling, formering og salg af græsser.

Græsserne står Pouls hjerte nært, og der er mange gode anvendelser i både store haver, små haver og offentlige arealer. Men i stigende grad arbejder Poul også med kombinationen af græsser og stauder, både af æstetiske hensyn men også af hensyn til biodiversiteten. Det sidste har i stigende grad betydning som antallet af insekter er for nedadgående.

Vi blev vist rundt i den store udstillingshave og planteskolens arealer, herunder et relativt nyt forsøgsområde, hvor Poul eksperimenterer med planter, der vokser godt sammen med naturens ukrudt og kan stå imod dette.

Del siden på: