I strålende solskin besøgte vi den 13. maj både Nordic Bonsai Center og Birkegårdens Haver på Sjælland.

Hos Nordic Bonsai Center fortalte Ole Clæfer levende om processen med at skabe flotte bonsai, og han havde en masse gode tips til dem, der forsøger sig i denne disciplin.

Derefter blev der lejlighed til at besøge den flotte udstilling af bonsai, hvor nogle af planterne havde været på udstilling i Belgien. Man fik også mulighed for at købe planter med hjem med god rabat – så der blev slæbt en del ud til bilerne!

Derefter gik turen til det nærliggende Birkegårdens Haver, hvor ejeren Mary Sørensen tog os en tur rundt i den japanske have. Hun fortalte levende om de mange planter og vedligeholdelsen af haven. Specielt den store vandringshave var en oplevelse.

For de interesserede var der selvfølgelig også mulighed for at besøge de andre haveafsnit samt en nyanlagt præriehave og en spændende perma-have. Der var nok at se på, så det var godt, at man kunne hvile benene i cafeen.

 

 

 

Del siden på: