Lygter

Den tidlige anvendelse af lygter var en eller et par lygter placeret direkte foran en Buddhist tempelhal, til oplysning af Buddhas billede.

Med at templerne blev rigere og større blev lygterne også opstillet parvis langs stier op til tempel-bygningerne.

For de lygter og lamper som interesserer os i dag, er der kilder der tyder på, at den første anvendelse af lygter i haver var i tehaven i slutningen af det 16. århundrede. Lygterne, der oprindeligt var stenlygter fra templerne, blev introduceret for at give lys på steder, hvor der er behov for lidt lys, som f.eks.: ved midterporten, ved ventebænken, ved tsukubai-anlægget (se evt. NIWA 4, 2016), ved ærmehegn, hvor en sti deler sig,
ved kritiske steder langs en sti.

Lygterne bidrager også med deres former og er dermed et væsentligt skulpturelt element i haverne til at skabe atmosfære. Efterhånden anvendes lygter i mange typer i japanske haver.

Stenlamper opdeles traditionelt efter om lygten graves ned (Ikekomi-doro), står på ben (Ashitsuki-doro) eller står på en sokkel (Tachi-doro). Se bl.a. Introduktionshæftet og NIWA 4, 2007, hvor også mange af typerne inden for ovennævnte kategorier er vist. Yderligere kan lygterne klassificeres efter om de er opbygget som en stupa eller pagode i flere dele (To-doro); om de er samlet af forskellige dele af andre lygter eller stupaer (Yose-doro); om de er samlet af natur sten (Yama-doro); om de er samlet af andet end lygte dele (Mitate-doro); og om lygterne er flytbar (Oki-doro). Om lygter ikke falder indenfor disse kategorier, da er der også en ”blandet-kategori” (Henkei-doro).

En del lygter er opkaldt efter berømte haver, hvori de oprindeligt fandtes (f.eks. Rengeji’s lygte med hexagonal hat) eller efter hvilke præferencer som temestre og havedesignere havde f.eks Furuta Oribe. Yderligere forbindes nogle lygter med bestemte haver, f.eks. den berømte lygte i
Koto-ji-stil i Kenrokuen i Kanazawa.

Og nogle lygter omtales yderligere bl.a. efter, hvad de kan forbindes med, f.eks. kimonoærme-lygte, der kan ses i Shugakuin kejserhaven.

Udover stenlygter i mere eller mindre holdbare materialer, findes også ganske mange lygter af metal og træ. Ofte er
metalygterne mindre, der står på en sten eller hænger ned fra tagudhæng, men igen ingen regel uden undtagelser. (f.eks. lygter foran Fukuchi-in i Koya)

Trælygterne findes ofte ved templer tilhørende bestemte buddhistiske retninger samt på områder med shinto helligdomme, f.eks. i Ise.

Der er naturligvis også opfattelser om, hvor hvilke lygtetyper traditionelt bør anvendes eller hvor mange lygter der skal opstilles. Men igen må det være op til den enkelte at bedømme, om det har betydning, om lygten anvendes som traditionen foreskriver eller om man stiller lygten/lygterne som man finder bedst. 

 

               Byodo-ji, Uji

               Range-ji, Kyoto

               Kenrokusen, Kanazawa

               Shugaku-in, Kyoto

                Fukuchi-in, Koya

               Ise shrine, Ise

Af Annelise Larsen & Birgit Franzén.