Lygtevinduer

Lygtevinduer

Dekoration i lygtevinduer er endnu en detalje, som kan til- eller fravælges efter egne præferencer. Igen er mangfoldigheden imponerende og kun fantasien sætter grænser.

I stenlygter er det ofte vinduesrammer i træ, der indsættes på de sider af lygten, hvor stenlygtehuset har en større åbning og er uden udsmykning som f.eks. måne, blomst eller lignende i selve stenen. Fotos viser nogle ofte forekommende mere eller mindre lige rammer i ensartet eller varierende dybde (krydsene er ofte tyndere ved ramme-kanterne). Ved ”lysets dag medlemsarrangementet”
i 2013 blev der bl.a. lavet nogle firkantede vinduer af lister (NIWA 2, 2013).

Et stykke splittet bambus i spænd mellem lygtedele eller snedig forlænget dekoration sat i spænd gennem vinduesrammen kan bruges til at sikre at trævinduet ikke falder ud.

I trælygter følger vinduet formen i lygten – rektangulær eller firkantet med øverste side længere end siden for neden. Hvis lygten er rødmalet, er vinduet ofte i kontrastfarve. Vinduerne kan også have mindre hængsler, så et eller flere vinduer let kan åbnes.

Typisk limes papir på trævinduerne, i nogle tilfælde anvendes desuden metalnet til forstærkning. I forbindelse med festivaler kan der yderligere være dekoration på vinduespapiret. Dekoration udskåret i en træplade kan også medvirke til at ændre lygtens udtryk.

Som en kuriositet ses en lygte med en daruma i stedet for lys. Darumaen har begge øjne, så måske er det en person, der lige har fået sit ønske udfyldt? Det er kutyme at man maler det ene øje, når man ønsker – og maler det andet øje,
når ønsket er opfyldt.

 

 

Af Annelise Larsen

 

Scroll to top
Skip to content