Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Japansk Have Weekend 2018

11 august - 12 august

      

Foreningen inviterer igen i år til den årlige havetur over en weekend, denne gang i Jylland, hvor vi skal se 5 spændende haver. Turen er åben for alle, om man nu kommer fra øst eller vest. Derfor er vi også gået væk fra den tidligere titel ”Øst besøger Vest”. Tilmelding er nødvendig af hensyn til det praktiske arrangement.

Lørdag den 11. august 2018:

Vi mødes kl. 12.00 hos Karen Margrethe og Orla Højmark, Birkefredsvej 14, 9460 Brovst.

Haven er på ca. 1000 m2, og anlæggelsen af det japanske i haven begyndte i foråret 2003. Den er anlagt i flere etaper, som dermed også er forskellige i deres udtryk. Det første område er med et vandløb og en lille dam, beplantningen er især azalea, buksbom og enkelte formklippede træer, og der er et lille hus, som skal illustrere et te hus. Derefter et område med en del træer, nogle store sten og sti af trædesten. Ind til området er der en indgangsportal med nobedan og indenfor en tsukubai og ventebænk. Området kan betegnes som en vandringshave. Derudover er der en gårdhave hvor vi har lidt bonsaitræer stående.

Kl. 14.00 er der afgang til Lisa og Per Christensen, Kærsti 5, 9850 Hirtshals, hvor vi mødes kl. 15.00.

Da Per og Lisa i 1989 købte huset i Hirtshals, var haven blot en naturgrund. Men i løbet af de første år, begyndte de første små bede, at tage form, og det har siden udviklet sig til meget mere. Haven er på ca. 1000 kvm og indeholder en dam med koi-karper, flere formklippede træer, lavet ved egen hånd og mange andre japansk inspirerede ting

Afgang til Jytte og Kurt Sørensen, Smalbyvej 69, 9700 Brønderslev, hvor vi mødes kl. 17.30.

Haven hos Jytte og Kurt er på ca. 800 m2. I 2003 begyndte vi med haven, og det blev en stenhave og et lille plast bassin på 250 l. I 2005 voksede dammen til 10.000 l. Men det var ikke nok, så i 2006 lavede de den nuværende på 40.000 l, som der går en del store koi i. Så haven har været flyttet rundt nogle gange. Den er så småt ved at vokse til, og der er en del klippede træer og buske, deriblandt en del forskellige ahorn.

Hos Jytte og Kurt vil der være en aftenbespisning mod egenbetaling på kr. 150.

Søndag den 12. august:

Formiddagen kan evt. bruges på et stop i Rebild Bakker, hvor man måske er så heldig at se lyngen blomstre, eller et kort visit på Hjerl Hede Museum.

Vi mødes kl. 12.00 hos Else og Ole Nielsen, Hjerlhedevej 2, Sevel, 7830 Vinderup

Haven er ca. 1000 m2 med forskellige klippede træer og buske. Sø og stort vandfald. I haven er der en del stensætninger og mange azalea.

Kl. 14.00 er der afgang til Mia og Hung Kien Quach, Østermarksvej 68, 8381 Tilst, hvor vi ankommer kl. 15.30

I haven er der arbejdet med zen-principper og søgt at opnå fred og ro ved hjælp af enkelthed og naturlighed. Haven er holdt meget enkelt og indeholder et større zen-landskab med formklippede fyrtræer. Endvidere mosbakker samt løvfældende træer, stedsegrønne buske og sten.

Der er afgang fra Tilst kl. 17.30, hvorefter hjemturen kan begyndes.

Det praktiske

Tilmelding foretages snarest muligt til Vera og Gert Knudsen på email: vera@friis.mail.dk.

Du modtager bekræftelse på, at du har fået plads på turen.

Der vil så vidt muligt blive arrangeret fælleskørsel fra Sjælland.

Overnatning: Check ”sweet deal” for overnatninger på Brønderslev Hotel og Hjallerup Kro. Turen til Nordjylland kan fint kombineres med Blokhus, Skagen, Læsø eller andre lokale seværdigheder. Der er faktisk mange spændende oplevelser i Nordjylland.

Egenbetaling: Kr. 150 for aftensmad om lørdagen afregnes på stedet.

Del siden på:

Detaljer

Start:
11 august
Slut:
12 august
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Aktivitetsgruppen
For medlemmer af Foreningen Japanske Haver
Scroll to top
Skip to content