Introduktion

Som haiku digtet antyder, er vand i den japanske have ikke bare vand, men også spor af vand: lyden fra den klukkende bæk, de våde sten eller vandet fra bambusrøret, der med en tynd stråle plasker ned i tsukubai'en. Vandet er det konstant foranderlige element i modsætning til klipperne, der er det stabile og stærke og planterne som det levende - og så kan
vandet, i form af det blanke vandspejl, inddrage det fjerde element - himlen - i haven. Det er denne føling af rum, der tillader os at slappe af og lægge vores bekymringer bag os.

At vand spiller en stor rolle for japanerne - og dermed for den japanske have - skyldes, at Japan er et ø-rige, men også vandets store religiøse betydning. Japans oprindelige religion - shintoismen eller gudernes vej - er i høj grad en renhedens kult, og er derfor nøje forbundet med vandritualer. I den shintoistiske mytologi symboliserer vandet det flydende, det potentielle, den rensende kraft, regeneration og nyskabelse. Vandet i den japanske have kan inddrages på mange måder: fra tørhavens antydninger, det voldsomme vandfald, vandløbets stille rislen ned i søen til vandets stille dryppen fra bambusrøret ned i tsukubaien og så selvfølgelig selve havedammen.

Beslutningen

For mange er vand i form af en dam en selvfølgelig ting i den japanske have - om der skal gå fisk i dammen, kommer måske i anden række. For andre er det netop ønsket om at have koi'er, japanske karper, som er udgangspunktet.

Præcist her ligger den store beslutning. Er det mit ønske nu eller senere at have koi'er, ja så har det konsekvenser for udførelsen af dammen. For vil du anskaffe dig koi'er, påtager du dig ansvaret for nogle levende skabninger, der kan give dig store glæder. Bærer du dig ikke rigtigt ad fra starten, risikerer du imidlertid også mange sorger. I det følgende tager jeg udgangspunkt i, at du gerne vil have koi'er.

Den indledende fase

Det er vigtigt at give sig god tid i den planlæggende fase, det vil senere spare dig for tid og penge: Hvor skal dammen placeres? Hvordan skal den udformes? Hvad med vandfald og åløb? Hvor stor og hvor dyb skal den være? Skal jeg bruge bassinfolie eller skal den støbes? og hvor skal filteret placeres? Den slags spørgsmål summer hurtigt rundt i hovedet og kan måske gøre det hele lidt uoverskueligt, for du skal have taget stilling til det hele, før du sætter
spaden i jorden.

Ikke alt er til diskussion

Indledningsvis gælder følgende regler, som  erfaringsmæssigt ikke er til at komme uden om:

  • Du skal have et udvendigt nedgravet filtersystem, der pladsmæssigt mindst svarer til en palletank på 1 m³ og helst et vortexfilter, som du skal regne med har en diameter på ca. 80 cm. I dag findes der dog forskellige integrerede filtersystemer.
  • Har du mulighed for at lave et åløb, skal du medtænke det i planlægningen. Udover herlighedsværdien får du muligheden for biologisk rensning og iltning af dit vand, iltning opnås også med et vandfald.
  • Dammen og filteret skal være forbundet med bunddræn.
  • Dammen skal have en dybde på min. 150 cm. dels af hensyn til koi'ernes bevægelsesmuligheder, dels for at sikre dammen mod for store temperatursvingninger
    og dels for at sikre havedammen mod at bundfryse.
                                                                                       ----->

 

  • Generelt: spar ikke på kvaliteten ved indkøb af pumper og andet udstyr, det skal være driftsikkert og skal helst holde længe. Du bør dog skæve til de forskellige
    produkters strømforbrug.

Placering

Placerer du dammen op til boligen, udestuen eller den overdækkede terrasse, kan du nyde dammen og betragte dine koi'er uanset vejrliget. Samtidig kan du følge med i søens liv, og du har den bedste mulighed for at kontrollere, om der kommer ubudne gæster - dyr som mennesker. Husk afstand til naboskel m.m. og at du skal kunne komme rundt om den færdige dam. En sikkerhedszone på 3 m kan være fornuftig, men husk der skal også være plads til den efterfølgende beplantning.

Bambus skal undgås i dammens nærhed, dens kraftige skud kan faktisk gennemtrænge bassindugen. Løvtræer betyder nedfaldne blade specielt om efteråret. Om efteråret kan et
fuglenet hindre, at det værste bladfald havner i dammen. Kan du sikre læ til søen, er det en fordel, idet det vil mindske fordampningen. Solens lys varmer dels vandet op, hvilket er
ønskeligt efterår og forår, men om sommeren kan for megen direkte sollys give problemer med algerne. Hovedreglen er, at ca. 2/3 af dammen bør have sollys. Evt. alger må klares på anden vis f.eks. med UV-lys, såvidt det gælder grønalger.

Søens form og størrelse

Generelt gælder det at sikre den bedst mulige vandcirkulation. Jo mere cirkulær søen er, desto bedre cirkulation. Spændende kroge og blindgyder kan skabe stillestående vand, medmindre f.eks. et åløb kan sikre en vis vandudskiftning.

Der kan aldrig blive for meget vand, lav gerne søen større og dybere end du først forestillede dig. En tommelfingerregel siger én koi pr. m³ vand, hvilket igen afhænger af kapaciteten af dit filter. Selvom koi'en af natur til en vis grad tilpasser sig omgivelserne, så bliver små koi'er til store koi'er.

Tekniske installationer

Elektricitet: Til diverse pumper, uv-filtre m.m. skal der bruges strøm. Du skal tidligt i forløbet planlægge, hvor ledningerne skal graves ned, minimum 30 cm. samt overdækkes af en beskyttelsesplade. Opsæt altid flere udvendige stikkontakter end du lige tror, du har brug for og husk: Lad en fagmand lave det elektriske arbejde, således at du ved, at sikkerhedsforskrifterne overholdes.

Kloak/dræn: Du kommer til tider til at skifte meget vand, men store regnskyl kan ligeledes betyde meget overskudsvand. Du skal derfor overveje, hvordan du kan komme af med vandet, f.eks. adgang til kloak. Husk at en pumpe har begrænset løftekapacitet.

Vand: Du skal have rimelig adgang til vand både i forbindelse med vandskift og ved efterfyldning ved almindelig fordampning. Har du ikke allerede en udvendig hane, bør du installere en sådan.

Jordbundsforhold

Det er vigtigt at være klar over de aktuelle jordbundsforhold, da det har betydning for, hvordan du vælger at opbygge din havedam. Har du lerjord, er udgravningen ligetil, men har du f.eks. udpræget sandjord, kan det være nødvendigt at støbe eller bruge fliser til at stabilisere siderne.

 

Bassinet

Vælger du bassinfolien skal du investere i en kraftig og langtidsholdbar dug samt en god fiberdug som underlag. Fiberdugen skal beskytte mod de skarpe sten og lignende, der altid vil være i jorden. Folien bliver udsat for et enormt tryk, når der først kommer vand i dammen. En god bassinfolie kan alt efter kvaliteten holde mellem 20 og 50 år, men mørnes under alle omstændigheder af solens lys. Folien skal være kraftig, da den skal holde til at hunden eller katten falder i vandet, og med deres skarpe kløer forsøger at redde sig op igen. Der findes forskellige folietyper, men den mest brugte er PVC folien, der fås i tykkelser op til 2 mm. PVC folien kan sammensvejses med varmluft, højfrekvens og kemisk. Ulempen med bassinfolie er, at den laver folder. Folderne bliver dog mindre synlige, når først alger m.m. har fæstnet sig, men de vil naturligt opfange blade og andet slam, som vil ligge og forrådne og dermed forringe vandkvaliteten, specielt i områder, hvor vandet er mere stillestående.

Den støbte dam gav førhen problemer med frostspræng-ninger. Disse problemer skulle i dag være løst ved tilsætning af plastikfibre i cementen samt ved mindre tilsætning af sand. Men her skal du konsultere en fagmand. Ved opbygning af den støbte dam er det letteste at arbejde med fundablokke som stables og skæres til, hvorefter de fyldes med cement. Rundinger, søbredder m.m. støbes i armeret cement. Beton gør vandet meget basisk, så der må ikke isættes fisk før betonen er afhærdet, hvilket kan tage flere måneder. Vandets pH-værdi må ikke overstige 8.

En tredie mulighed er at lægge glasfiber udenpå cementen som det yderste lag, hermed er du sikret mod eventuelle revner i cementen. Cementen er ikke plastisk, hvorimod jorden er levende og hele tiden arbejder. Det ses f.eks. på markerne, hvor stenene i jorden stille og roligt arbejder sig op til overfladen.

Bunddræn, standpipes og anden rørføring

Med et bunddræn får du borttransporteret blade og andet slam, som ophobes på søens bund. Bunddrænet skal placeres på søens dybeste sted, og bassinbunden skal skråne ind mod bunddrænet. Bunddrænet vil almindeligvis være hovedleverandør af vandet til filtersystemet, men kan også være forbundet til standpipekammeret. Standpipekammeret er nærmest en sivbrønd, der muliggør ekstra kraftig udledning af bundvandet med dets affald. Rørsystemet i standpipekammeret giver mulighed for, at overskudsvandet efter kraftige regnskyl udledes her.

Er dammen stor, vil det være hensigtmæssigt med flere bunddræn, hvoraf et eller flere kan være koblet til standpipekammeret. Som vi kender det fra swimmingpools, kan det være praktisk med en eller flere skimmere, som opsamler blade og andet overfladeskidt. Der skal
i givet fald foretages en gennemføring i foliesiden efter samme princip som ved bunddrænet.

Dine rør skal være egnede til formålet. De skal kunne tåle at ligge ude og kunne tåle et højt tryk. Det er vigtigt aldrig at underdimensionere rørernes diameter - 110 mm. rør kan anbefales.

Bliver rørsystemmet tilstoppet, er gode råd nemlig dyre. Tilstopning kan skyldes trådalger, nedfaldne blade osv. Løb ingen unødig risiko!

Forbered vintersæsonen i god tid

Kører dit filter hele året, giver du dit biologiske filter de mest optimale vilkår, og du får den bedst mulige vandkvalitet. Det giver til gengæld problemer om vinteren, hvor vi skal undgå unødig nedkøling af vandet. Når vandets temperatur når under 7 grader, vil koi'erne begynde at gå i dvale. Temperaturer omkring 2 grader er kritiske for koi'erne på grund af risiko for krystaldannelser i gældemembranerne. Ved at lægge flamigoplader på 75% af vandspejlet kan vi hindre en vis nedkøling af vandet. Er bassinet dybt (minimum 1,5 meter) vil jordvarmen være med til at stabilisere temperaturen. Varmt vand vil normalt stige til overfladen, mens det kolde vand vil synke til bunds, men ved vandtemperaturer på under 4 grader er det omvendt. Nu vil det varme vand synke mod bunden, mens det kolde vil stige op. Dette skyldes at vands massefylde er størst ved 4 grader.

Om vinteren bør vandtilførsel til filteret derfor ikke indtages via et bunddræn, for det er her, det varme vand findes. Vandindtaget bør ske fra et højereliggende sted i dammen.
Returvandet bør selvfølgelig udledes under vandspejlet eller ihvertfald isoleres, således at vi undgår tilisning. Lufttilførslen, der ofte sker fra en luftsten eller lignende, skal hæves fra bunden til overfladevandet. Endvidere skal et eventuelt vandfald lukkes. Vandcirkulationen kan ligeledes nedsættes, hvis du har mulighed for at bruge en cirkulationspumpe med mindre kapacitet. Bruger du to pumper, kan du slukke for den ene.

Alternativet er at lukke for filtersystemet, når vandtempaturen når ned omkring 4 grader. Lufttilførslen må dog aldrig helt standses, den sikrer nemlig at eventuelle gasser fra forådnede plantedele udledes. Lukker du for filtersystemet skal vandet i filteret udskiftes om foråret. Derfor skal filtersystemet være forsynet med en vandlås, der forhindrer tilbageløb af det halvrådne vand, der ville kunne forgifte dine fisk.

Filteret og dets opbygning

For nogle er det vigtigt, at vandet er så klart som muligt, så de kan se deres koi'er, andre synes til gengæld, det virker alt for kunstigt, når vandet er for klart. Formålet med filteret er dog noget helt andet, nemlig at kunne sikre livsbetingelserne for et større antal fisk end der kunne eksistere uden et filter.

Filteret kan købes færdigt enten i moduler eller sambyggede. Filterkamrene kan også bygges op af glasfiber, ved brug af palletank(-e) eller svejses i rustfrit stål. Palletanken, der er billig og derfor kan være nærliggende at bruge, har den begrænsning at den langsomt nedbrydes, når den udsættes for sollys. Hvor længe den holder, når den er nedgravet vides
ikke. 

I filteret foretages først en mekanisk filtrering, der tilbageholder eller udskiller de større partikler, herefter føres vandet gennem det biologiske filter, hvor der sker en biologisk nedbrydning af de belastende organiske stoffer: ammoniak og nitrit. Inden tilbageføringen til havedammen kan vandet føres igennem en UV-bestråler for at forhindre dannelsen af flydealger. Endelig kan vandet gennemløbe et rodzoneanlæg, hvor planter kan optage de næringsstoffer, der endnu måtte være tilbage i vandet. En effektiv og billig plante er den
almindelige brøndkarse, men ellers er der mange muligheder for beplantning.

Filteret skal via en vandlås kunne tømmes for vand uden at der sker tilbageløb af vand til dammen. Er der mulighed for at bortlede evt. slam fra filterets bund via en bundventil, er det at foretrække.

De biologiske filtre skal have tilført rigeligt luft, der stiger op fra bunden via beluftere, der er tilsluttet en highblow luftpumpe. Du kan f.eks. bruge siveslanger med indlagt stålrør, der forhindrer opdrift. Husk at de biologiske nedbrydnings-processer kun foregår ved rigelig tilførsel af luft samt ved en konstant og jævn vandgennemstrømning af det biologiske filter.

 

Dimensionering

Det er først ved brug, at man kender filterets egentlige kapacitet i forhold til antal fisk, fodring m.m. Med andre ord: Filteret kan aldrig bliver for stort! I den engelske litteratur hedder en tommelfingerregel, at filteroverfladen som minimum skal være 1/3 af havedammens overflade. I Japan kan filteroverfladen dog sagtens være lige så stort som selve dammen. Så når jeg tidligere har nævnt, at filteret pladsmæssigt svarer til en palletank er det en sandhed med store modifikationer.

Pumpe og pumpekapacitet

Vandet i havedammen skal have gennemløbet filteret 8 - 12 gange om dagen. Dvs. at der skal være sket en vandudskiftning hver 3. eller 2. time. Husk at pumpens kapacitet er beregnet teoretisk ud fra nogle optimale omstændigheder. Skal vandet løftes f.eks. i forbindelse med et vandfald og er der bøjninger på vandledningen vil pumpekapaciten falde tilsvarende.

Af sikkerhedshensyn og af hensyn til strømforbrug skal det undersøges om det kan svare sig at anskaffe f.eks. to pumper i stedet for èn stor pumpe. Da pumpen helst skal køre konstant året anskaffe sig en pumpe med en kapacitet, der er i overkanten af, hvad man teoretisk skal bruge. Vandgennemstrømningen må dog heller ikke ske for hurtigt, da filterets kapacitet da ikke vil blive rundt er strømforbruget ikke uden betydning samt at kvaliteten og dermed holdbarheden er i orden.

Pumpen placeres i det sidste filterkammer ca. 1/3 over filterets bund. Foretrækker du en udvendig pumpe, som typisk er billigere i anskaffelse og i brug, skal den placeres i et tørt og vel ventileret kammer, selve pumpen skal placeres så lavt som muligt i forhold til filterets vandniveau. Der skal selvfølgelig være en vandlås på begge sider af pumpen for at stoppe til- og fraløb i forbindelse med eftersyn og reparation af pumpen. Vandtilførslen til den udvendige pumpe skal ligeledes ske ca. 1/3 fra filterets bund.

Mekanisk filtrering

Det kan ikke kraftigt nok anbefales, at vandet først løber ind i et vortexfilter, hvor de grovere partikler sorteres fra og bundfældes. Alternativt kan det første kammer bestå af børster, der dels frasorterer de større partikler, men også reducerer den naturlige turbulens som vandet har, når det kommer ind i filteret. Det er også her at f.eks. trådalger kan bundfældes og senere fjernes. Børsterne renses let ved først at lade dem tørre.

Det biologiske filter

Den biologiske filtrering består i at lede vandet med affaldsstofferne gennem et medium fyldt med ammoniak- og nitritnedbrydende bakterier. For at filteret kan fungere så effektivt som muligt, skal filtermediet have den størst mulige overflade, hvor bakteriekolonierne kan påhæfte sig. Jo flere bakterier på des mindre areal des bedre. Jeg vil nævne to typer af filtermedier:

1) Bioblokke, der består af et antal gennemhullede rør, der er sammensat i kvadratiske eller rektangulære blokke. Bioblokkene er velegnede til firkantede filteranlæg og er lette at tilpasse. På grund af de hule rør vil ilttilførslen fra filterets beluftere være optimal.

2) Japanske måtter, består af sammenpressede latex behandlede fibre, der minder om nylonsvampe, og har derfor et meget stort overfladeareal. Måtterne er meget fleksible, da de kan skæres ud i de ønskede længder og former. Du skal selv sørge for den optimale lufttilførsel: At købe et antal måtter og sætte dem tæt sammen nede i filteret giver ikke det bedste resultat. Måtterne skal placeres således, at der kommer luft op mellem måtterne. Det kan gøres ved at skære en eller flere måtter op i mindre stykker, der bruges som afstandsholdere, således at der kan cirkulere vand og luft mellem måtterne. En række rør fra en bioblok er også effektive adskillere. Vandets flow gennem måtterne skal helst gå langs måtterne.

God vandkvalitet

Når det handler om sunde og raske koi'er er vandkvaliteten altafgørende, og størstedelen af de problemer, der opstår med dine koi'er kan direkte relateres hertil. God vandkvalitet er dog ikke nødvendigvis lig med klart vand. I vandet kan der være usynlige opløsninger, der i en bestemt koncentration kan være dødelige for fiskene; ammoniak og nitrit er eksempler herpå. Men andre parametre har enkeltvis og i samspil betydning for vandkvaliteten: bl.a. vandets surhedsgrad (pH), vandets temperatur og iltindhold, vandets hårdhed, samt indholdet af forskellige saltopløsninger og metaller. For at kunne opnå en god vandkvalitet er det specielt vigtigt at forstå de processer, der indgår i kvælstof- eller nitrogenkredsløbet, samt betydningen af bassinvandets pH.

Af Preben Kastrup

Del siden på: