Emne er enormt, men denne lille artikel er tænkt som en introduktion. Min indfaldsvinkel til emnet er 15 års intensiv erfaring med beskæring, gennem bonsai dyrkning (kunsten at dyrke og lave minniaturetræer). Min læremester, Dan Barton, sagde engang: “Er du i tvivl – så klip!”. Det er dybest set, hvad det drejer sig om, det er blot meget vigtigt at vide, hvordan man gør med forskellige arter.

Vi kender formklipning af træer og buske fra de victorianske haver som nogle af de kendteste. Her kalder man det at formklippe for TOPIARY. I det gamle Grækenland betød toparius – en gartner – en der klippede i facon. Japanerne er vel nok det folk, der er dygtigst ud i beskæringens kunst. For japanerne er filosofien blandt andet, at man “stjæler et stykke
natur”, som man sætter ind i haven. Vi laver kopier af gamle træer fra naturen. Den vindblæste fyr ude på Vestkysten, de krogede egetræer på heden osv.

Hvordan kommer vi i gang?
Japanerne har en skøn sætning, som kunne have været overskriften på denne artikel: “Vil man lære om fyrretræer, så gå hen til et fyretræ!”. De typer fyrretræer, vi benytter os mest af er 2-nålsfyr og 5-nålsfyr. Mange kender naturligvis forskellen, men der vil også være en del, som ikke gør. Derfor: 2-nålsfyr har to nåle i hver tilhæftning, mens 5-nålsfyr har 5 nåle. Dette har blandt andet stor betydning for den måde, hvorpå vi senere behandler træet.

Mange medlemmer af foreningen Japansk inspirerende Haver har endvidere 1-nålsfyr i deres haver. Det er nemlig de færreste, som er klar over, at Gingo biloba (kinesisk tempeltræ) faktisk er en 1-nålsfyr.

Men hvor starter vi? Jo, vi har måske allerede i vores have et fyrretræ, som er stort og uregerligt. Eller vi har købt et på en planteskole. Her skal det siges, lad være med at købe
planterne for små. Det er nemlig ikke forholdsmæssigt dyrere at købe en 2 meter høj plante, og som udgangspunkt er denne størrelse plante anseligt lettere at forme til et flot dekorationstræ.

Jeg vil holde mig til fyr. Vi har en 2 m. høj 2 – nålsfyr, som vi ønsker at arbejde med. Det første vi tager stilling til er én af to ting: Ønsker vi øget vækst tilbage på enkelte grene, eller
ønsker vi at træet skal sætte små nåle? Det skal lige nævnes, at den ene teknik ikke udelukker den anden.

Øget vækst tilbage på grenene 
I starten vil de fleste gerne opnå dette for her igennem at kunne skabe de flotte “skyer”/plateauer, vi ser på fyrretræer fra Japan. Først skal det slås fast med 7 tommer søm, at fyr og specielt 2 – nålsfyr med den rette behandling skyder op til 15 års vækst tilbage på bar gren. Så derfor, den store uregerlige fyr i forhaven kan sagtens laves til et flot dekorationstræ i løbet af ganske få år. Der er to meget væsentlige tidspunkter på året, hvor vi skal arbejde:

Maj / juni
Lige før de nye lys folder sig ud, nippes 1/3 til 2/3 af lyset med tommel og pegefinger. Dette medfører to ting. De tilbageblevne nåle vil blive små, og træet begynder at sætte nye skud tilbage på bar gren, som året efter vil gøre den enkelte gren tættere.

 

Oktober / november
Inden 3. års nåle visner og falder af, afrives de på oversiden af grenene – en efter en. Imellem de to nåle sidder en hvilende top, som på grund af udslip af harpiks aktiveres. På samme måde aktiveres hvilende knopper tilbage på de enkelte grene. Det er vigtigt, at man ikke afriver indeværende års nåle!

Små nåle
Når vi har opnået øget vækst og formet de enkelte
plateauer, vil vi gerne have mindre nåle. Ved førnævnte 2 – nålsfyr kan man på et sundt træ afklippe hele det nye lys, lige når nålene har foldet sig ud som oftest i juni. Træet vil så samme sommer sætte helt nye lys, som kun er halv størrelse af det første hold. På 5 – nålsfyr kan man ikke benytte denne teknik, så her må man nøjes med at bruge føromtalte teknik med at nippe 1/3 – 2/3 af de enkelte lys af.

Form og design
Det er her de fleste får problemer. De fleste planter vi kan købe på planteskolerne i Danmark, har alle meget lige stammer, og vi vil gerne have stammer, der er krogede.
Stammen Med stammetykkelser på 5 – 10 cm. kan man i september måned meget nemt bøje fyr. Jeg plejer at fastholde den nye form med et par bambusstokke. Det tjener både det formål at holde stammen i den rette facon, men samtidig giver det også et orientalsk præg. Disse stokke lader jeg sidde i 2 år, hvorefter stammen gerne skulle blive i facon.

Grenene
Man kan gøre det samme med grenene, Det er her blot vigtig, at løvpartierne alle sammen har den samme retning – f.eks. horisontalt plan. Hvis vi ser træet oppefra, skal vi bestræbe os på, at ingen af plateauerne dækker over andre. Dette hænger sammen med, at vi gerne vil sørge for, at der kommer lige dele lys til alle træets plateauer.

Mange former også træerne med speciel bonsai-tråd, som er af aluminium med en kobberbelægning. Disse fås i tykkelser fra 1 – 8 mm. Tråden omvindes grenen i en vinkel på 45 grader i forhold til grenens længderetning, hvorefter man vil være i stand til at bøje grenen i den ønskede retning. Der findes selvsagt et utal af måder, hvorpå man kan fastholde grenene i en bestemt facon, og det er formentlig kun fantasien, som sætter grænserne.

Af Jørgen Skammeritz

Del siden på: