Vi har valgt de typer bunddække, som er nemme og forholdsvis nemme at finde i handlen. Dog skal man vide, at bunddækkeplanter gror der og kun der, hvor de kan lide at være, det kan derfor tage lang tid at få skabt den grønne bund i haven. Fuglene kan desværre også lide bunddække, hvilket også er med til at gøre det lidt svært.

Azorella – gummipude
Familie: Apiaceae/Skærmblomstfamilien
Generelt: Flot og tæt bunddække, der virker gummiagtig, og har en intens skinnende farve, gummipuden er helt flad og stedsegrøn. Breder sig rimeligt hurtigt. Kan formeres ved stikling/deling. Nem.

A. trifurcata – vokser i sol/halvskygge. Uanselige gule blomster i juni. Denne type er den der breder sig hurtigst, men også den der er mest løs i vækstformen.

A. trifurcata “Minima” Tættere end trifurcata’en, virker derfor mere intens grøn. Lægger sig flot op ad trædesten og granit.

Cotula – trædebregne
Familie: Asteraceae/Kurvblomstfamilien
Generelt: ca. 80 arter. Alle med små og dybt fligede, let hårede blade. Kan blive lidt trist om vinteren, men kommer godt igen. Delvis stedsegrøn, breder sig meget hurtigt via krybende stængler der slår rod. Formeres ved deling. Nem.

C. squalida + C. dioica – vokser i sol/halvskygge, god til hurtigt at dække jorden. Ikke for humusrig jord. 5-10 cm høj.

C. minima – meget lille og fin plante. Frisk grøn, max. 1 cm. i højden. Kan være lidt frostfølsom. Breder sig rimeligt, men ikke som de andre typer.

Minuartia
Familie: Caryophyllaceae/Nellikefamilien
En flot bunddække, der når den først har fat kan brede sig rimeligt. Den er desværre lidt svær at få fat i, men man kan forsøge. Formeres ved deling. Bliver brun/grøn om vinteren. Nem.

M. graminifolia – Minder om mos, og har en pudeformet karakter der ligner bølger i sin måde at vokse på. Trives i sol og i mager jord.

Neopaxia – New zealandsk græs
Minder om almindelig græs, men skal ikke slåes. 1-3 cm høj med små hvide blomster i juni/juli. Hårdfør. Formeres ved deling. Nem.
N. breder sig hurtigt. Kan tåle fuld sol, men skal dusches i de tørre perioder. Kan få pletter der går ud, ligesom en græsplæne, men den kommer fint igen. Er god til øer, da den
grønne farve og tætheden står flot mod granit skærver.

Opipogon – slangeskæg
Familie: Lilaceae/Liljefamilien
Stedsegrøn tueformet plante med græsagtigt udseende. Meget brugt i Japan. Stedsegrøn. Formeres ved aflæggere. Hårdfør. Kan være lidt svær at finde. Nem.

O. planiscapus “Nigresens” Flot med næsten sorte blade. Den breder sig ved jordstængler. Plantes i fuld sol for den mørke farves skyld.

O. jaburan caeruleus – mondogræs. Også tæt tueformet med dybgrøn. Bladene bliver 3-7 cm lange. Kan blomstre med klokkeformede violette blomster.

Sagina subulata – firling
Familie: Caryophyllaceae/Nellikefamilien
Der findes 2 typer. en grøn og en lysegrøn. Trives i almindelig havejord. Bliver lidt trist i vinteren, men danner et pænt tæppe. Formeres ved deling. Nem.

S. subulata, får små hvide blomster. Har en flot grøn farve. Bliver 3-5 cm. Grøn.

S. subulata “Aurea” lysegrøn, også 3-5 cm høj og tæppedannende.

Saxifraga – stenbræk
Familie: saxifragaceae/Stenbrækfamilien
Der findes utal af forskellige typer af saxifraga. Ulempen ved nogle typer er, at de kan lave huller, hvor de går ud. Den der er bedst erfaring med i japansk haver er “Kingii”. Formeres ved deling. Bedst i halvskygge. Nem.

S. hypnoides var. egemmulosa “Kingii”, er friskgrøn, hurtigvoksende. Kan godt lide en sphagnum blandet jord. Danner et sammenhængende lidt bølget tæppe.

Thymus – timian
Familie: Lamiaceae/Læbeblomstfamilien
Der findes ca. 350 arter. Kendetegnene er bl.a. den specielle duft. Mange typer er lave, måttedannende. Bierne er glade for timianen’s duft. Formeres ved stikling eller deling.
Stedsegrøn. Nem.

T. praecox “Minor” helt flad, mørk grøn. Langsomvoksende med meget små blade. højde 3-5 cm med blomst, som er lilla.

T. praecox var. “Pseudolanuginous” lodden timian, lilla blomst, 5-7 cm. incl. blomst.

T. serphyllum “Albus” lysegrønne blade og hvide blomster. 5-7 cm incl. blomst.

Husk altid at rense dit bunddække for nedfaldne blade specielt i efteråret, da bunddækkket ellers med stor sandsynlighed kan rådne.

Af Jeanett Correll

Del siden på: