Tips til at skabe haverum

  • Beslut dig for, hvorfra haven primært skal ses. Som oftest vil det være fra din havestue eller et andet sted, hvorfra du gennem året vil kunne betragte din have indendørs.
  • Lav din have lille og intim. Som i mange af livets øvrige forhold er kvalitet bedre end kvantitet. Opdel evt. haven i mindre områder ved hjælp af hegn og vegetation.
  • Adskil din have synligt fra de øvrige omgivelser. Kan gøres ved en havemur, skærmhegn eller tæt stedsegrøn vegetation. Det giver rammen om dit “kunstværk” og giver god effekt til tonen i din valgte havetype – f.eks. det lukkede rum om zenhaven og det åbne bambusstakit om te-haven.
  • Skab perspektiv og dybde i haven. Ved at opstamme dine træer bibeholder du dybden i haven.
  • Markér havens planer i forgrund og mellemgrund ved at opsætte åbne og lave hegn på tværs af haven. Store sten er også med til at markere havens perspektiv.
  • Brug mange stedsegrønne træer, da de også om vinteren vil fremhæve havens dybde og perspektiv.
  • Vegetation med mørke farver (blå grønne) virker fjerne og lyse farver (gul grønne) nære. En vigtig ting at huske, når du arbejder med havens dybdevirkning.

Indhegning

Det der bl.a. skaber den karakteristiske atmosfære, der knytter sig til den japanske have er den specielle udnyttelse af rummet. Havens rum bliver skabt ved brug af indhegning og afskærmning samt af de tilhørende indgange. De fleste japanske haver er indhegnet, det kan være for at afskærme mod den omgivende bebyggelse eller lignende, men som oftest benyttes indhegningen som en ramme om selve haven. Indhegningen kan bestå af en egentlig mur, bambushegn eller vegetation. Ud fra denne ramme kan det kontrolleres, hvordan haven skal betragtes og i hvilken grad omgivelserne skal indgå i oplevelsen.

Et hegn kan være med til at lede den retning øjet skal se. Hvis ikke indhegningen var der, ville haven blive sidestillet med omgivelserne og de skabte illusioner i havens perspektiv ville bryde sammen. Netop i manipulationen med perspektiv og proportioner kan havens elementer som bakker, sten og træer gøres nære eller fjerne, større eller mindre. Den japanske have er jo ofte en miniatureudgave af et naturligt landskab med klipper, bakker og søer.

Indhegning som ramme

Japanske haver ses ofte gengivet inde fra huset, hvor f.eks. skydevægge, gulv og loft indrammer netop det udsnit af haven, som havedesigneren ønsker at beskueren skal se. Den samme effekt kan fås ved at bruge, gerne halvgennemsigtige, hegn og opstammede træer som en del af den ramme haven skal ses igennem. Indramningen kan være med til at gøre oplevelsen mere intens og overskuelig end det store panorama billede samt sætte fokus på et enkelt element eller parti i haven. En sådan indramning gør at haven kan opleves som et uafhængigt stykke kunstværk i lighed med et maleri. Ofte indgår der i den japanske have også bestemte udsigtssteder, hvorfra haven bedst betragtes. Ligesom et bonsaitræ har en forside og en bagside kan haven også være designet til at skulle ses et bestemt sted fra. Det gælder i mindre grad for vandringshaven, hvor haven skal kunne beses fra alle retninger.

Hegn

Den japanske have er aldrig helt afskåret fra den omliggende verden. Et hegn, en mur eller en hæk fungerer mere som en et bindeled mellem haven og det, som ligger udenfor. Den
omgivende natur kan inddrages og blive en del af haven, som et lånt landskab (shakkei). Et lånt landskab kan være et risikabelt element, såfremt man ikke har ejendomsretten over det, og genboen kan måske beslutte sig for at fælde sit gamle træ. Højden, placeringen og gennemsigtigheden
i havens hegn eller mure afhænger af, i hvilken grad udsynet skal sløres eller åbenbares. Hegn i selve haven er ofte lavet i øjenhøjde, således at betragteren netop aner, hvad der befinder sig på den anden side, på samme måde kan gennemsigtigheden i hegnet bruges. Jo mere åbent et hegn er jo lavere vil det normalt være. Hegnet skal også tilpasses højden af de planter der er både indenfor og udenfor haven. Nogle mure eller skærmhegn har som funktion at give relief til det foranliggende haveparti. De såkaldte ærmehegn (sode-gaki) bruges til at forbinde bygninger med haven og står i en ret vinkel ud fra bygningens væg. De bruges også til at kontrollere, hvor meget udsyn betragteren skal have f.eks. fra en veranda. De forskellige hegn er enkle, lavet uden brug af søm, og altid meget dekorative i sig selv.

Indgange

Indhegningen har sit modstykke i indgangen. Indgange kan bruges til at forbinde haven med omverdenen, til at fortælle, at når du passerer denne port, så lægger du for en stund dine verdslige gøremål bag dig. Indgange fungerer også til at forbinde de forskellige rum eller overgange i haven. I tehaven bruges indgangene ikke bare som en fysisk overgang fra et haverum til et andet, men som overgangen fra en psykisk tilstand til en anden mere spirituel tilstand.

Havens tre planer

At lave en japansk have kan sammenlignes med at male et billede. Der er en forgrund, en mellemgrund og endelig en baggrund. Det er mellemgrunden der deler og definerer, hvad
der i øvrigt opleves som nær og fjern. De tre planer kan også ses som en balance mellem det todimensionale (det plane) og det tredimensionale (det rumlige). Forgrunden kan være helt flad f.eks. kun dækket af revet grus, mellemgrunden kan bestå af smukt formede buske med enkelte træer og sten. Overgangen til baggrunden kan være en mur eller et grønt hegn herefter inddrages det lånte landskab som står mere vildt. Baggrunden kan også være en tær mur af stedsegrøn vegetation. En regel i havens opbygning er, at jo nærmere huset des mere klippede eller kultiverede er de tilhørende træer og buske og jo længere væk des mere vild eller uklippet er vegetationen.

Havens “ma”

I den japanske haves rum arbejdes der også med, hvad vi almindeligvis vil kalde overraskelsen, hvor et indtryk pludselig bliver meget intenst i og med at det er uventet – i
musikken kan det sammenlignes med brugen af en pludselig pause, der gør stilheden særlig intens. Den tilstand der opstår, når alle sanser bliver stimuleret samtidig i tid og rum kaldes på japansk for ma Denne specielle intensitet kan man få i den japanske have, når man pludselig står ved havens flotteste udsigtspunkt, som ellers har været skjult af et hegn eller når zen-haven, kun dækket af revet grus måske med en enkelte klippe, åbenbarer sig bag den omgivende mur. Det er derfor, den japanske have altid virker spændende, intet bliver røbet med det samme, men havens partier er skjulte eller delvis skjulte, som gæst skal du på opdagelse og lade haven komme til dig.

Af Preben Kastrup

Del siden på: