Foreningen



Foreningen Japanske haver blev stiftet i 1992.

Vi er i dag ca. 400 husstande over hele landet.


Vores formål:

• At inspirere til anlæg, videreudvikling og pasning af japansk haver.

• At arrangere havebesøg i japansk haver.

• At arrangere foredrag og diskussioner om den japanske
havekultur, herunder historiske, religiøse og kulturelle forhold og
traditioner.

• At fremskaffe litteratur, artikler, film, billeder mm. af japanske haver.

• At medvirke til at øge kendskabet og tilgængeligheden til de rigtige
og nødvendige materialer, redskaber og arbejdsprocesser mv.

• At have det rart med sin interesse for og med japanske haver.

• At orientere om andre for foreningen relevante arrangementer.

Den japanske have tager udgangspunkt i den japanske natur, som japanerne værdsætter så højt.

Den bygger på en lang tradition, hvor æstetik og kultur, er nogle af de begreber, der sammen med nogle af de teknikker og retningslinier, japanerne anvender, når de designer haver, gør det muligt at komme ret så langt, også uden for Japans grænser.

Det er disse begreber og retningslinier, foreningen forsøger at formidle ud til medlemmerne, således at man får lyst til at anlægge og vedligeholde sin japanske have.