Det væsentlige ved den japanske have er den harmoniske og fredfyldte oplevelse og med hensyn til blomster er det i vor forståelse afgørende, at der er et begrænset antal blomstrende vækster – faktisk helst kun én type, der blomstrer ad gangen. Blomster i den traditionelle japanske have er mere undtagelsen end reglen, men de kan forekomme, dog aldrig i bede.

Et farveorgie hører ikke hjemme i den traditionelle japanske have, mangfoldighed i nuancer er forbeholdt farven grøn og brune toner på træernes bark. F.eks. vil flere træer med rødt løv også afvige fra det traditionelle valg af træer til den japanske have, et enkelt f.eks. ahorn med rødt løv hele året kan dog forekomme.

Til gengæld er det meget givende, at der næsten hele året rundt er en bestemt type buske eller træer, der markerer sig. På nogle tidspunkter, f.eks. i begyndelsen af maj er der nogle år mange skud og blomster, der viser deres farvepragt på samme tid. Da er det en overvejelse at prioritere, f.eks. om det er kvædebuskene, mahonia- bregnens gule kraftigt duftende blomster, nye skud på pieris buskene eller magnoliens eller cameliaens blomster, der skal præge haven sammen med de nyudsprungne træer.

Også ganske væsentligt – om end næppe i konkurrence med andre vækster – er bregnerne, der på herligste vis ruller sig ud.

Det er bevidst at kirsebærblomster og blommeblomster ikke nævnes, da disse træer typisk ikke indgår i den centrale japanske have, men i specielle områder tilegnet disse træer.

I mange traditionelle japanske haver er der speciel fejring af disse træers blomstring og det kan være helt fantastisk at gå blandt nyudsprungne træer, velvidende at det i sædvanlige år er en oplevelse i kun få dage. Det kan være en ekstraordinær oplevelse at komme til blommetræslunden en fugtig aften, hvor blomsterne kun kan ses, hvis der er speciel belysning – og det er duften, der imponerer/beruser.

Variationen i grønne farver i den japanske have er et kapitel helt for sig og selvsagt væsentligt at tage i betragtning. Også variationen mellem blanke blade (f.eks. camelia, kirsebærlaurbær, kalmia) og nåle eller blade med struktur, der fremstår mere matte kan betyde meget. På en regnvejrsdag kommer også den gule farve i det våde bambushegn tydeligt frem. Også den stedsegrønne aucuba japonlca variegata, der måske ved første kig ikke fremstår så ekstraordinær og snarere for gulplettet, blev for os en busk, der kan skabe liv selv i skygge og på pladser med begrænsede vækstbetingelser for mange andre planter.

Ud fra væksterne i vor have er det fint med kejserbuskens og troldnøddens tidlig blomster, efterfulgt af mahoniebregnen, røde piens-skud, kvædernes blomster, lyse skimmia-blomster og røde camelia-blomster. Hvis den japanske have indeholder et mindre kontrolleret afsnit, kan det vel også være ok, at nogle violer blander sig i bunddækket i foråret.

De få dage, hvor de ofte rødlige frø på ahorntræerne er tydeligere end de spirende grønne blade, kan også være et højdepunkt, især hvis det opleves i solskin.

Om vi er heldige på grund af havens beliggenhed eller det er mere generelt gældende, er el spørgsmål, men vi nyder at blomsterne på vore azalea de fleste år er ved at være afblomstrede før de fine orange blomster kommer frem på Nakaharae rhododendronbuskene. Det kan nævnes, at for en smukt blomstrende busk som azalea er formen mere afgørende end farvepragten, så ofte klippes blomstrende busk for at bevare formen.

Tidlig sommer er også mindre grupper af iris-blomster en fin oplevelse.

Yderligere enkeltplanter og -træer, der i høj grad medvirker og har betydning på årets gang i vor japanske have, er: Blåregn, kalmia, pagodebusk, japansk græs og tudselilje.

Om efteråret er der næppe noget, der overskygger efterårsfarverne på acer palmatum, hjerte- og ginkotræerne, men alligevel giver diverse græsser og benved-frugter en fin ekstra oplevelse. Hos os mangler endnu den gule farfugium japonicum – november blomsten – der i haver i Japan er et eksempel på en tydelig indikation af årstid.

Som omtalt i begyndelsen er det herligt, hvis det lykkes (de fleste år) at have blomstring, der følger efter hinanden uden at overlappe for meget, så det på forskellige tidspunkter bliver forskellige dele af bevoksningen og haven, der kommer i fokus.

Nogle besøgende i vor have på en sommerdag har med sorg i stemmen oplyst, at der ikke var mange blomster. Ja, vor japanske have lever ikke op til farvepragten fra diverse sommerblomster eller et rhododendron-bed med bevidst valg af buske med blomster i mange forskellige farver – smag og behag – men det er unægtelig fint, når vi året rundt har det fredfyldte syn kun ændret af få planters variation på afgrænsede tidspunkter af året.

Tekst og foto: Annelise Larsen & Carlo Jensen

Flittigt blomstrende camilia

 

Et enkelt træ med rødt løv ses bagtil

 

Nye røde skud på pieris buskene

 

Kirsebærtræer uden for hegnet

 

Aucuba japonica variegate

 

Mahoniebregneblomster

 

Lavtvoksende Nakaharae rhododendron

 

Gruppe af Irisplanter

 

Japansk græs med fint farvespil

 

“Novemberblomsten” farfugium japonicum